Annonce
Debat

Sidste lollænder lukker og slukker -

Iflg. Lolland Kommunes Økonomisektor forventes en befolkningstilbagegang på ikke mindre end 15% frem til 2025. Omsat til klare tal betyder det, at der i 2025 vil være 12.319 færre beboere.
        På Lolland vel at mærke!
        På Falster er der endnu ikke sluppet noget ud fra det terrorsikrede kommunekontor på Parkvej 37, men i det følgende forudsætter jeg en lignende affolkning.
        Det er, mildt sagt, katastrofale udsigter med bund i de barske realiteter, og mod dem arbejder Business LF seriøst og vedholdende for at tilføre nyt blod og liv til vores smukke ørige med vægt på erhverv, turisme og bosætning under det poetiske slogan ”Mærk Nærværet – Nyd Væksten”.
        Resultaterne indtil nu har ikke været bemærkelsesværdige. En hvilken som helst erhvervsvirksomhed, som overvejer udflytning, formodes også at være vidende om udsigterne for vækst og stabilitet de næste mange år uanset hvor i Danmark virksomheden placeres.
       Derfor kan vi ikke forvente nye og spændende virksomheder, hvis vi ikke forstår nødvendigheden og følgerne ved at begrænse afvandringen. Tunnelbyggeriet til Femernforbindelsen er ikke medregnet. Den bliver bygget uanset om den sidste Lollænder har krydset Storstrømmen, og tilbage bliver der stort set kun ’opfejning efter lukketid’ for nogle få lokale virksomheder - 
        Hvordan begrænser vi affolkningen og har vores borgmestre forstået alvoren?
        Lolland Kommune har, om ikke set lyset, set den mørke og truende alvor, og som alt andet begynder også her opbygningen af lysere udsigter med ét skridt. Det første har kommunen taget med befolkningsprognosen. Næste skridt er at finde den gulerod, der matcher smagsløgene i virksomheden Fremad A/S i Nordsjælland.
        Lollands attraktionsværdi prioriteres højt i turistmæssig henseende, men for den adm. direktør i Fremad A/S er det de umiddelbare og håndgribelige værdier, der har betydning i hans valg at ny placering. Det kunne f.eks. være gratis byggegrund, ekstrem lav leje i bestående lokaliteter i en periode, attraktiv låntagning i lokale pengeinstitutter, lavt beskatningsniveau de første 2-3 år, særlige fordele for lokale og tilflyttende medarbejderne i opstartsfasen f.eks. i børnehave, skole og vuggestue.
         Sådan bør betingelserne også være i Guldborgsund kommune, som sikkert også ligger inde med en affolkningsprognose. Det ville jeg gerne have spurgt rette vedkommende om, men da min fremskredne aldring efter sigende har en faretruende afsmag, især om morgenen, kan den forvrænge indgangsparties tv-signal til Sakskøbing med afvisning om samtale til følge.
         Men, hvor om alting er, skal der næppe megen fantasi til at forestille sig, at en massiv annoncering i erhvervslivets media, de trykte og lokale tv-stationer, med helt usædvanlige etableringsgoder, vil blive den bedste og mest opsigtsvækkende ’eyecatcher’ for al erhvervsliv uden for Lolland-Falster.
        Det, tror jeg, er betingelsen for at vi alle sammen får lov til at mærke nærværet og nyde væksten
         Sådan ser mine helt egne betragtninger ud i 2013, men hvis du vil høre og overvære dansk erhvervslivs største aktører, bl.a.  best.formand. Lasse Bolander, Coop, og Kjeld Johannessen, Danish Crown, om samme emne, kan du tilmelde dig en konference, der afholdes af Børsen den 25. september på Hotel D’Angleterre over emnet ”Eksisterer din virksomhed i 2020?”
         Meget apropos, ikk’?

 

Poul Jakobsen, Guldborghave 41, Guldborg
 

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem