Just tilbage fra vælgermøde på Højskolen Marielyst, og et spørgsmål stod tilbage som værd at overveje svaret på: "Skal der ansættes flere varme hænder?".
Jeg er ikke i tvivl om at der er brug for flere varme hænder, for at sikre børnene en tryg tid i dagtilbuddet. I skolen skal der også være flere hænder tilstede for læringsmiljøets skyld. Tilsvarende i hjemmeplejen og i socialpsykiatrien og på sygehusene samt på arbejdsmarkedsområdet er der uden tvivl brug for flere varme hænder. Heldigvis er budget 2018 og frem i både Guldborgsund kommune og Region Sjælland tilrettelagt således, at der faktisk er mulighed for at ansætte flere,og alt burde være godt.
Problemet er, at alle dem man vil ansætte i kommunerne og regionerne, og som staten også vil ansætte til f.eks mere politi, forsvar, kriminalforsorg og skat - ikke er født. De findes ikke!
Årgangene der går på pension er omkring dobbelt så store, som dem der kommer ind på arbejdsmarkedet. Desuden er det offentlige arbejdsmarked ved at støvsuge alle fra de private firmaer, så nu mangler der chauffører, faglærte, ingeniører og en masse andre faggrupper, som simpelthen ikke er født,fordi forældrene har lavet for få børn.
Og alt andet lige er det private arbejdsmarked forudsætningen for vores velstand og velfærdssamfund. Derfor arbejder der vel omkring 200000 udlændinge i Danmark. Alligevel har vi desværre også mange danskere, som har enormt svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked.
Derfor er vi nød til at tænke os grundigt om, på spørgsmålet om, der skal ansættes flere varme hænder, for det skal der. Det er i mødet mellem borger og medarbejder at værdien skabes. Det er der barnet trøstes, bryder læsekoden og forældrene støttes og vejledes i hvordan netop deres barn bliver den bedste udgave af sig selv. Det er i mødet mellem den gamle og medarbejderen at motivation til selvtræning skabes, så hjemmehjælpen skal gøre så lidt som muligt, fremfor så meget som muligt.
Flere varme hænder kan løses ved større fremmøde, hvilket desværre er en udfordring i både Guldborgsund og Region Sjælland. Fraværet er for højt i forhold til hvad man burde forvente og den udfordring skal vi have løst. Arbejdets organisering er værd at kigge på. Overenskomsterne er ret ufleksible 7-15/15-23/23-7 og kunne man ikke lokalt ved at få større indflydelse og ansvar for opgaven få mere ud af tiden?
Arbejdsopgavernes karakter skal man også kigge på. Den offentlige organisering er enormt bureaukratisk til fordel for hvem? vel til fordel for bureaukratiets venner, men skaber det værdi for borgeren og medarbejderen? Jeg tror at vi politisk skal gå foran og beslutte os for mindre bureaukrati år efter år, så kerneopgaven prioriteres i kommune og Region.
Samtidig er vi enormt udfordret på de borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet og det bedste ville være at få dem i beskæftigelse. Den seneste 3-partsaftale viser vejen i forhold til f.eks efter- of videreuddannelse.
Ny teknologi skal hjælpe os på en lang række områder som supplement og også erstatning for tidligere givet indsats. Eksempelvis kan blodfortyndende behandling næsten styres af borgeren selv.
Konklusionen er, at "flere varme hænder" kræver en lang række af indsatser så arbejdsmiljø, bedre service og håndtering af mangel på mennesker håndteres samtidigt både politisk og ledelsesmæssigt. Vi skal også sammen med befolkningen tage ansvar for at holde os i form mentalt og fysisk, og gøre det bedste vi hver især kan, så længe som muligt så efterspørgslen efter offentlige ydelser sænkes. Forældrene har et ansvar for at gøre poderne klar til læring og klar til deres liv.
Spændende hvad et enkelt spørgsmål kan gøre og svarene er aldrig enkle.