Annonce
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.
Debat

Skybrud af had

Ugen startede med bulder, brag og masser af vand. Efter en tør maj blev der for alvor lukket op for himlens sluser mandag aften.

Skybrud og torden satte dagsordenen og gav anledning til mange rynkede pander rundt omkring. Og det blev ved de kommende dage. Der var stadig masser af vand i himlen, men også vand, der skulle hældes ud af ørerne i den verserende hjemlige debat om grænsekontrol.

VKO´s politikere fortsatte med at bagatellisere deres aftale om at styrke grænsekontrollen, men stormen tog til i styrke i udlandet. Tyskernes kritik kom som et direkte lynnedslag i en ellers hendøende dansk debat, og siden da er debatten blevet til et regulært skybrud, der har kastet regeringen ud i noget nær grænsekaos.

Som så ofte før med politiske aftaler kan det følelsesmæssige overskygge det faktuelle. Sådan er det også med den omstridte grænsekontrolaftale. Det kan godt være, at der er fornuft i at styrke tolderne ved grænsen - men regeringens og især Dansk Folkepartis kommunikation om aftalen har forstærket udlandets negative reaktion.

Sammenholdt med de seneste 10 års politiske stramninger overfor udlændinge i Danmark og muligheden for indvandring, ser udlandet efterhånden Danmark som et fremmedfjendsk og højrepopulistisk land. Grænseaftalen er den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over.

Skybruddet fortsatte også i sagen mod de to forældre fra Lolland, der ved retten i Hjørring stod tiltalt for omfattende vanrøgt, vold og seksuelt misbrug af deres mange børn. Dommen var klar - forældrene var skyldige, og børnene blev svigtet.

Efter dommen fortsatte tordenvejret i sagen, hvor en meget nærgående dokumentarudsendelse på DR1 satte en lavine af hademails og trusler i gang mod børnechefen i Brønderslev Kommune.

Også personale og politikere i Lolland Kommune fik nogle over nakken i en meget ophidset og direkte debat. Jagten på de medskyldige er i gang, og tonen i angrebene er hård, som en voldsom tordenstorm. I hvert fald er grænsen i den almindelige gode tone i den offentlige debat overskredet betydeligt, og her kunne en “grænseaftale” være på sin plads.

Fordi tonen i den offentlige debat bliver mere og mere rå og brutal, og går direkte på personer istedet for på sagen. Sådan er det i Brønderslevsagen, og sådan er det i grænsekontrolsagen. Fakta overskygges af negative følelser, og det er skidt for den offentlige debat.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem