Annonce
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.
Debat

Succesfuldt ham-skifte

48.500. Så mange danskere vælger i øjeblikket at yde en frivillig indsats i Hjemmeværnet.
Og som Folketidende omtalte forleden, er der i de senere år flere og flere som vælger at søge ind i Hjemmeværnet - særligt i kompagnierne på Lolland mærker man i disse år en øget interesse.
 
Det er der flere gode grunde til, men den altovervejende er, at Hjemmeværnet de seneste 10 år har formået at omstille sig og skabe en ny identitet i en ellers mere og mere fragmenteret samfundsstruktur.

Fra at være et barn af den kolde krig uden den store synlighed i offentligheden - og når det skete, så blev der ofte på den dumsmarte facon trukket på smilebåndet over de såkaldte “weekend-krigere” - til i dag at være et alment anerkendt og respekteret værn, der med egne ord “træder frem, hvor andre viger tilbage”.

Hjemmeværnet har efter Murens fald og ophøret af den kolde krig været i stand til at tilpasse sig de nye tider, så mens man stadig har en militær forankring, tager Hjemmeværnets medlemmer nu også en solid tørn ved at indgå i det samlede beredskab og løse en lang række civile opgaver.

Det er ofte krævende opgaver, der betyder mange timers træning og indsats “uden for normal arbejdstid”, vel og mærke uden at man får noget for det.

Hjemmeværnets identitetsskifte skete for alvor for snart 10 år siden, da tonsvis af olie efter en skibskollision i Østersøen skyllede ind på kysterne på Falster, Møn, Bogø og Farø. Mange hjemmeværnsmedlemmer brugte meget tid på sammen med mange andre at fjerne olien og rense strandene.

Det gav synlighed, og siden der kommet mange andre opgaver til. Afspærring ved risiko-områder i forbindelse med fugleinfluenza, udbringning af mad til ældre i vinterstormene, assistance til politiet ved ulykker, regulering af trafik ved store begivenheder og sportsarrangementer, overvågning og søredning i indre danske farvande - og de seneste år er Hjemmeværnet også begyndt at bidrage med soldater til bevogtning af danske baser i både Afghanistan og Kosovo - en krævende militær opgave der høster mange rosende ord i den øvrige del af forsvaret.

Så der er god grund til at nikke anerkendende over den vellykkede omstillingsproces, Hjemmeværnet har været igennem - og de mange frivillige der gerne vil yde en indsats til gavn for andre og samfundet.

Annonce
Annonce
Annonce
112

Alvorlig ulykke: 19-årig cyklist fløjet til Riget

Guldborgsund

Løbsk vindmølle stoppede tog: Så affyrede han raketten

Knuthenborg

Unikt dinosaur-kranie udstilles på Lolland: Det eneste sted i verden

Lolland

Lolland helt i top med handicaphjælp

Lolland-Falster

Vild stigning: Boligsalget boomer på Sydhavsøerne

Lolland

Gitte indfangede Nakskov-hunden: Måtte sove flere dage i bilen

112

Bandidos-rockere anholdt: Politiet afslører stort kokainnetværk

Guldborgsund

Nu igen: Ingen tog hele weekenden

112

Fartgrænsen var sat ned - 135 blev blitzet

Vejret

Lovende udsigt: Nu kommer sommervejret for alvor til LF

Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Lokal nyt

Opdager brud på datasikkerhed: Følsomme oplysninger lå frit tilgængelige

112

Kørte delebilen direkte i Søerne og flygtede

Trafik

Løbsk vindmølle stoppede tog over Storstrømsbroen

Indland

Har du bemærket det? Takeaway-måltider er vokset i størrelse

Indland

Efter fem år: Det kan grev Nikolaj kalde sig nu

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forældre i åbent brev: I løber fra jeres løfte

Skraldenyt

Glæder sig over affalds-succes: - Vi er dygtige til det

112

Korsør-sagen: Bortførelse af 13-årig pige kan være planlagt

Indland

Vold og chikane mod lærere: Hele 46 skoler har fået påbud

Guldborgsund

Katalog lagt frem: Risikerer store besparelser i Guldborgsund Kommune

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen