Svigt på svigt

Alle troede at finanskrisen var et overstået kapitel. Her gik de fleste rundt og var overbeviste om, at nu var der ryddet op i bankerne og alle de vilde ejendomsspekulanter sat på porten. Vi havde tiltro til, at statens skraldespandsselskab for nødlidende banker – med den rammende titel ”Finansiel stabilitet” – havde genskabt troværdighed og den sunde fornuft i de danske banker.

Indtil søndag aften, hvor det højst overraskende blev meddelt, at det var slut med Amagerbanken. Det sendte rystelser igennem den danske finansverden. Forventningen om finansiel stabilitet og en sektor i balance led skibbrud. I stedet må staten, finanssektoren som helhed og ikke mindst de mange aktionærer, der i fjor indskød ny aktiekapital i Amagerbanken, imødese store tab. Ifølge bankens afgående bestyrelsesformand kan alene tabene på bankens nødlidende engagementer løbe op i svimlende ni milliarder kroner.

Hvordan kunne det komme så vidt uden at der blev grebet ind fra statens side via enten Finanstilsynet eller ”Finansiel Stabilitet”? Det spørger alle sig om i dag, og vi mangler indtil videre et godt svar. Svaret skal komme for en dag, og der er al mulig grund til at vende alle sten i Amagerbankens krak.

Den tidligere ledelse med bestyrelsesformand N.E. Nielsen og administrerende direktør Jørgen Brændstrup står tilbage med et stort forklaringsproblem. Direktøren scorede et tocifret millionbeløb som bonus, da han selv gik i stedet for den forventede fyring. Det er forkasteligt og kaster et skær af ekstrem dårlig moral og griskhed på kundernes bekostning af sig.

Hvad får en i øvrigt meget velbetalt bankdirektør til at tro, at han skal have et tocifret millionbeløb for at forsvinde ud af vagten? Det er ikke i orden, og slet ikke nu, hvor banken er krakket og en masse uskyldige kunder mister mange penge. Han burde betale pengene tilbage.

Banker lever af troværdighed og af kundernes tillid. Hver gang en bank krakker lider den samlede branches troværdighed et knæk. Lad os håbe, at der nu er ryddet op blandt de vilde ”cowboy”-banker, hvor få personers griskhed og hensynsløshed koster både kunder, aktionærer og skatteyderne penge.