Annonce
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.
Debat

Tillykke til Horslunde

Midt i den omfattende debat om alle problemerne i “udkantsdanmark”, skolelukninger i Guldborgsund Kommune og manglende tro på landområdernes fremtid i almindelighed, beviser Horslunde på Lolland endnu en gang, at så slemt står det nu heller ikke til.

Sidste år blev landsbyen kåret til regionens landsby af TV2ØST, og i går blev Horslunde igen kåret som Årets Landsby. Denne gang på landsplan og i konkurrence med 25 andre danske landsbyer. 

I år var temaet folkeligt engagement og dets betydning for vækst, udvikling og trivsel. Og det lever landsbyen til fulde op til ikke mindst takket være den lokale beboerforening og dens formand, Ole Bruun.

Der er al mulig grund til at ønske Horslunde og borgerne i byen stort tillykke med kåringen, der er fuldt fortjent. De lever og ånder for deres by, og nægter at ligge under for alle dommedagsprofetierne om, hvor ringe det står til på landet og især på Lolland.

I Horslunde har man stadig folkeskole, privatskole, børnehave, ældrecenter, bibliotek, lægehus og dagligvarebutikker og meget andet. Senest har landsbyen kastet sig ud i et ambitiøst projekt om at blive Energilandsby i Lolland Kommune. Der er alt det, der skal til for at opretholde liv og vækst i et mindre bysamfund. Mest af alt har man i byen en række meget aktive og engagerede borgere, der vil noget med deres by.

Det er her forskellen bliver afgørende. Hvis du som borger ikke vil noget med dit lokalsamfund, og du ikke gider engagere dig og arbejde for udvikling, så går det meget nemt den forkerte vej. Hvis borgerne er passive og lader stå til, forfalder lokalsamfundet og profetien om udkantsdanmarks opløsning går i opfyldelse.

I dommerkomiteens udtalelse hedder det blandt andet, at fællesskabet på bedste måde har formået at bevare den offentlige og private service i Horslunde og har skabt aktiviteter, der sikrer vækst, udvikling og trivsel i landsbysamfundet.

En kommune kan gøre meget for at understørre liv og udvikling i et lokalsamfund, men hvis borgerne ikke griber bolden og trækker det største læs, nytter det ikke noget.

Horslunde står som et forbillede for alle vores små bysamfund på Lolland og Falster, og må alle blive inspireret af det flotte arbejde, som byen har gjort de seneste år.

Tillykke til Horslunde - tillykke til byens borgere.

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud