Annonce
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.
Debat

Ytringsfrihedens pris

I dag er det fem år siden, at Morgenavisen Jyllands-Posten offentliggjorde en serie tegninger af Muhammed. Det var startskuddet til fem år med uro, ballade, trusler, terrorforsøg og endeløse diskussioner af grænsen for ytringsfrihed.

Aldrig har bladtegninger skabt så meget debat, så meget had og så meget opmærksomhed. Offentliggørelsen af tegningerne udløse en international krise uden sidestykke, og det er en sag, der aldrig vil dø.

Ytringsfrihed er igen noget vi taler om og forholder os til. Det er ikke længere noget, vi automatisk forudsætter. Tværtimod har vi lært, at demokrati og ytringsfrihed ikke er givet, og der skal hver dag arbejdes målrettet på både at udvikle og beholde det vi har.

Terroren og hadet er ikke bare rettet mod Jyllands-Posten og bladtegneren Kurt Westergaard - den er rettet mod hele den vestlige verden og hele den danske stat. Den er rettet mod grundstenen i vores samfund: Retten til at ytre sig frit. 

Skal vi være bange? Skal vi frygte at vi bliver ofre for terror? Skal vi holde mund og håbe på, at det hjælper? Hvor langt vil vi gå for at have maksimal sikkerhed? 

Danmark er blevet et mål for terror og vrede fra dele af den muslimske verden. Avisen Jyllands-Posten er blevet synonym med sagen og det konkrete mål for terroristernes trusler. Men det er hele Danmark, der er under trussel og vi står alle bag Jyllands-Posten.

Ytringsfriheden har en høj pris, men vi skal til enhver tid betale den pris. Så snart vi giver efter for intolerancens tyranni har vi tabt. Den dag hvor vi undlader at sige hvad vi mener for at undgå, at nogle føler sig krænket eller uenige, svigter vi alt det vores forfædre har kæmpet for. Vi svigter vores demokrati og vores mulighed for at udvikle os som et åbent og frit samfund. 

Resultatet af Muhammed-krisen er desværre en forråelse og mere trusselsfiskeret debatkultur. Alt for mange trækker sig fra debatten, fordi de ikke tør ytre sig af frygt for reaktionerne. Sagen viser også med stor tydelighed, hvor meget der står på spil. Det er et opgør mellem grundlæggende værdier, der vil sætte sig spor i vores fremtidige verden.

I Danmark har vi en fri presse, og den vil vi kæmpe for hver dag. Uanset hvad andre måtte mene er retten til at ytre sig frit under ansvar fundamental og kan ikke begrænses eller gradbøjes.

Deltag i debatten med Chefredaktør Søren Knudsen på Facebook - KLIK HER.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele