Annonce
Erhverv

9 af 10 nye medarbejdere er fra udlandet

Der bliver længere imellem de danske håndværkere på byggepladserne rundt omkring i landet. 9 af 10 nye beskæftigede det seneste år er kommet hertil fra udlandet. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Udlændinge står for hele 87 procent af væksten i beskæftigelsen, viser tal fra Dansk Industri.

Beskæftigelsen herhjemme har måned for måned sat nye rekorder og nåede i mandags op på hele 3.014.700 medarbejdere.

Hen over det seneste år er dette tal vokset med 22.759. Zoomer man lidt længere ind i statistikken, viser det sig, at det næsten udelukkende er udenlandsk arbejdskraft, der står bag stigningen.

Dansk Industri (DI) er nået frem til, at nettotilgangen af udenlandsk arbejdskraft lyder på 19.811 personer. Det svarer til 87 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Steen Nielsen, der er vicedirektør i DI og arbejdsmarkedspolitisk chef, handler det først og fremmest om, at der simpelthen ikke er flere ledige danske hænder.

- Danmark er støvsuget for arbejdskraft. Den vækst i beskæftigelsen, vi har set gennem de seneste år, har betydet, at der ikke er mere at komme efter i Danmark.

- Specielt når det gælder elektrikere, smede og andre håndværksfag, er ledigheden jo stort set nul, siger han.

En af udfordringerne er også, at de årgange, der går på pension i disse år, er større end dem, der træder ind på arbejdsmarkedet. Dermed er der et strukturelt underskud på dansk arbejdskraft, og det bliver kun værre fremover.

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at antallet af danskere mellem 16 og 66 år vil falde med 75.000 personer de kommende ti år.

Det understreger ifølge Steen Nielsen kun behovet for at sikre, at tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft fortsætter.

- Vi er selvfølgelig hjulpet lidt af, at pensionsalderen stiger de kommende år, men det er slet ikke nok. Der skal mere til, siger han.

Dansk Industri så for eksempel gerne, at man enten skrotter eller supplerer den nuværende beløbsordning, hvor medarbejdere fra lande uden for EU skal tjene et vist beløb for at få arbejdstilladelse.

- Man burde indføre et system, hvor man frit kan komme hertil, hvis man bliver ansat i et job, der er dækket af en overenskomst, som både arbejdsgiver og fagforeninger er enige om.

- Det vil også gøre det langt mindre bureaukratisk for arbejdsgiverne, der er vant til at håndtere overenskomster, siger Steen Nielsen.

/ritzau/

  • Danmark bagud på faglært arbejdskraft
    Der bliver længere imellem de danske håndværkere på byggepladserne rundt omkring i landet. 9 af 10 nye beskæftigede det seneste år er kommet hertil fra udlandet. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle