Annonce
Erhverv

AFMATNING RAMMER LOKALE BYGGEFIRMAER

Lysten blandt private til at investere i ny bolig er aftagende på grund af de stigende renter og den høje inflation. Foto: Anders Knudsen 
I byggebranchen mærker man en opbremsning i efterspørgslen på grund af højere renter og inflation.

Stigende renter og inflation gør det dyrere at købe eller bygge bolig. Det begynder man at kunne mærke på boligmarkedet, hvor der er længere mellem køberne.

Hos de to byggefirmaer i Nykøbing, Skanlux og Bo-Hus, mærker man også, at der er sket en opbresmning i efterspørgslen fra private.

- Det marked, der hedder hr. og fru Jensen i sommerhuse og typehuse, det går langsomt lige nu, fortæller Henrik M. Christensen, direktør i Skanlux A/S, som bygger sommerhuse, poolhuse og rækkehuse over hele landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lige før sommerferien begyndte vi at komme ned i et andet gear. Jeg vil tro, at vi kommer til at sælge mellem 30 og 40 procent færre huse i år end sidste år, fortsætter han.

Jeg vil tro, at vi kommer til at sælge mellem 30 og 40 procent færre huse i år end sidste år.

Henrik M. Christensen, direktør, Skanlux

I Danmarks største typehusfirma Huscompagniet er salget faldet med 75 procent i tredje kvartal i år sammenlignet med samme periode sidste år.

Det svigtende salg betyder, at typehusfirmaet i oktober måtte sige farvel til 60 ansatte, og sammenlagt har Huscompagniet afskediget 150 medarbejdere i år, meddelte typehusfirmaet fredag.

Stor ordrebog

Helt så galt står det dog ikke til hos Skanlux, der dog har måttet afskedige fire ansatte i år.

- Vi har heldigvis en forholdsvis stor ordrebog på vores typehusbyggerier fra sidste år, som strækker sig et godt stykke ind i 2023. Så bygger vi rækkehuse ved siden af, og det går heldigvis noget mere stabilt. Vi har stadig 250 rækkehuse i produktion, og der kommer flere til. Så jeg håber, vi ikke skal sige farvel til flere, siger Henrik M. Christensen.

Forventningerne til 2023 er dog afdæmpede i forhold til privatsalget.

- Vi har solgt 150 huse i 2022, og hvis vi lander på 100 i 2023, så tror jeg, vi skal være ganske godt tilfredse, som Henrik M. Christensen siger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere ramt af prisstigninger

Byggefirmaet Bo-Hus A/S er fortrinsvis totalentreprenør for offentlige bygherrer og erhvervskunder og er derfor ikke lige så hårdt ramt over den manglende lyst hos private til at investere.

Bos-Hus bygger dog også familiehuse, og på den del, mærker man også en opbremsning.

- Vi har stadig forespørgsler fra private, men det er i begrænset omfang. Mange er i venteposition. Det hører vi hele vejen rundt, siger Bo Jørgensen, direktør for Bo-Hus.

- Vi har været presset af prisstigninger og leveranceforsinkelser i 2021 og 2022. Så vi må være lidt mere ydmyge i forhold til indtjeningen, siger Bo Jørgensen, direktør i Bo-Hus A/S. Foto: Anders Knudsen

Ifølge Bo Jørgensen er byggefirmaet hårdere ramt af prisstigningerne på materialer.

- Det har været stramme tider i både 2021 og 2022, fordi vi er presset af prisstigninger og leveranceforsinkelser. Så vi må være lidt mere ydmyge i forhold til indtjeningen, for langt størstedelen af prisstigningerne må vi selv æde, siger Bo Jørgensen.

Alligevel regner han med, at med de opgaver, som venter forude, vil Bo-Hus nå op på de ønskede dækningsbidrag igen næste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er blevet mere fremsynet

- De opgaver, vi har fået inden for de sidste seks-otte måneder, der er vi opdateret på priserne. Nu har vi også vænnet os til at være lidt mere fremsynede, når vi skal planlægge vores byggerier. Derudover har vi har en mere sund dialog og forventningsafstemning med de kommende bygherrer i forhold til, at der kan komme noget på tværs, der kan forsinke byggeriet, fortæller Bo Jørgensen.

- De projekter, som vi tager videre ind i 2023, er vi fuldt fortrøstningsfulde ved, og vi har et fint overblik over de projekter, som har gjort ondt i løbet af i år, så på den baggrund ser jeg optimistisk på det kommende år, fortsætter Bo Jørgensen, som ikke forventer at skulle afskedige medarbejdere.

Bo-Hus er lige nu blandt andet ved at opføre 72 boliger i tre punkthuse på Vestensborg Allé og 48 boliger på Engboulevarden i Nykøbing for boligselskabet Vendersbo, ligesom byggefirmaet er i gang med opførelsen af Sundskolen.

Derudover venter større renoveringsprojekter forude på Lolland, blandt andet på Apotekervænget i Sakskøbing, hvor Bo-hus håber at komme i spil til at kunne byde på opgaverne.

  • bo-hus2
    Lysten blandt private til at investere i ny bolig er aftagende på grund af de stigende renter og den høje inflation. Foto: Anders Knudsen 
  • bo-hus
    - Vi har været presset af prisstigninger og leveranceforsinkelser i 2021 og 2022. Så vi må være lidt mere ydmyge i forhold til indtjeningen, siger Bo Jørgensen, direktør i Bo-Hus A/S. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes