Danske landmænd er dårligere til at omsætte omkostninger til indtjening end andre europæiske landmænd.
Mens danske landmænd har lånt enorme summer i banken op gennem 00'erne, så er alt for få af pengene gået til at gøre deres landbrug mere produktive og dermed bedre til at tjene penge.
Det er medvirkende årsag til, at landmændene i dag halter efter andre europæiske landmænd, lyder en del af konklusionen i en ny analyse af dansk landbrug fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
- De danske landmænd er nærmest de dårligste af alle de landmænd, vi undersøger, til at udnytte deres produktionsmuligheder, siger Henrik Zobbe, som er leder af instituttet og medforfatter på analysen.
- Det er tankevækkende, at selv de bedste danske landmænd faktisk gør det dårligere end de bedste landmænd i andre lande, tilføjer han.
Selv de bedste plante-, mælke- og svineproducenter i Danmark er dårligere end de bedste tilsvarende producenter i de andre EU-lande, når man måler, hvor gode de er til at omsætte omkostninger til indtjening.
Det er konklusionen på det såkaldte Landbrugsbarometer, som sammenligner data fra en række EU-lande fra 2004-2012.
- En forklaring er, at de danske landmænd ikke er dygtige nok. En anden forklaring er, at rammevilkårene er for dårlige. Det sidste tror vi ikke på, siger Henrik Zobbe.
- Så konklusionen er nok, at de danske landmænd har overinvesteret og har betalt for meget for jord og bygninger. De har lavet investeringer, som ikke har givet afkast i forbedret produktivitet, og dermed også forbedret indtjening, tilføjer han.
Ifølge analysen har danske landmænd opbygget en gæld, der er ekstremt stor i europæisk målestok.
Højere produktivitet kunne for eksempel være opnået, hvis landmænd i højere grad havde investeret i nye teknologiske løsninger og var blevet endnu bedre til at udnytte den teknologi, de havde i forvejen.
Samtidig er der langt fra top til bund i dansk landbrug, når det handler om produktivitet.
For eksempel viser analysen, at de store danske svineproducenter i gennemsnit burde kunne reducere deres lønomkostninger, variable omkostninger og kapitalomkostninger med henholdsvis 31, 15 og 29 procent for at leve op til de mest produktive herhjemme.
- Analysen viser, at der er rigtig meget at hente på bedre driftsledelse, siger Henrik Zobbe.