Kommunerne er blevet bedre til at opsøge virksomhederne, og det får flygtninge i arbejde, mener DI.
En stigende del af de flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2014 og 2015, skiftede i 2016 offentlige forsørgelse ud med en lønseddel fra en virksomhed.
Omkring en procent af gruppen sluttede 2015 med en ansættelse i en virksomhed.
Ti måneder senere fik næsten hver tiende sin indkomst på en lønseddel fra en virksomhed. Det viser en beregning fra Dansk Industri (DI).
Beregningen er en sammenkørsel af registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets Dream-database.
Steen Nielsen, der er underdirektør i DI, kalder det en "markant" fremgang. Han peger på en ny tilgang fra kommunerne som årsagen bag.
- Først og fremmest opsøger kommunerne virksomhederne noget mere. De forsøger at få flygtningene ud på en arbejdsplads. Det gjorde de ikke ret meget for et år tilbage, siger han.
- Der var det praksis, at næsten alle flygtninge blev betragtet af kommunerne som ikke-arbejdsparate.
Tallene dækker over enhver flygtning, der modtager sin løn fra en virksomhed. Derfor tælles flygtninge i virksomhedspraktik ikke med, da deres indkomst betales af det offentlige.
Men ifølge Steen Nielsen er det ikke uinteressant, hvor mange flygtninge som er i virksomhedspraktik.
Gennem 2015 blev antallet af flygtninge i virksomhedspraktik flerdoblet. Og i 2016 steg ordningens succes betragteligt. Andelen af personer, der gik fra virksomhedspraktik til en fast ansættelse, steg til over hver femte.
Selv om Steen Nielsen glæder sig over stigningen, mener han, at der er plads til forbedring. Ifølge underdirektøren er der stadig kommuner, som ikke aktivt nok hjælper flygtninge ud på virksomhedernes dørtrin.
- Jeg hører altså også om kommuner, der ikke er aktive. Men det breder sig, og flere kommuner forstår, hvad det går ud på, siger han.
- Vi kunne lykkes endnu bedre. Vi snakker stadig om procenter, der ligger på ti.