Analyse fra Danmarks Statistik viser, at andelslejligheder ikke er steget lige så meget som ejerlejligheder.
En andelslejlighed kan være en god og billigere indgang til boligmarkedet for en førstegangskøber, der står og mangler en lejlighed.
Det viser en analyse fra Danmarks Statistik, der har sammenlignet prisstigninger på andelsboliger med prisstigninger på ejerboliger.
Det nye prisindeks for andelslejligheder viser, at de fra første kvartal 2014 til andet kvartal 2017 er steget med 16 procent.
Tilsvarende er ejerlejligheder steget med 32 procent i perioden, altså dobbelt så meget.
Forskellen i prisstigninger skyldes blandt andet, at mange andelsforeninger har et maksimum for, hvad en andel må koste.
Analysen viser, at andelslejligheder siden tredje kvartal i snit har kostet 95 procent af maksimumprisen, som altså har lagt et loft over salgsprisen.
Men de billigere lejligheder har en bagside, skriver Signe Roed-Frederiksen, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.
For når man køber en andel, hæfter man også for andelsforeningens gæld.
- Generelt er det derfor vigtigt at undersøge andelsforeningen grundigt, inden man skriver under på købsbeviset.
- Der er mange både økonomiske og juridiske faldgruber, når den rigtige andelsbolig skal findes, skriver hun i en kommentar.
Det vanskelige ved at vurdere en andelsboligs reelle pris understreges af, at Danmarks Statistik har arbejdet fire år på at lave en egnet model, der kan sige noget om prisudviklingen i forhold til ejerboliger.
Der findes over 200.000 andelsboliger i Danmark. 73 procent af dem er andelslejligheder, og 84 procent af lejlighederne ligger i Region København.
-
Det er ikke uden økonomisk risiko, når man køber andelslejlighed. Det viser et eksempel fra andelsforeningen Duegården på Frederiksberg. Den gik konkurs som følge af en række dårlige beslutninger om finansieringen af ejendommen. Dermed tabte andelshaverne alle de penge, de havde skudt ind i foreningen. Foto: Scanpix/Asger Ladefoged
