Danske Bank offentliggør onsdag sin længe ventede undersøgelse om hvidvask for milliarder i Estland.
En britisk kunde med falske regnskabstal fik i 2012 advarselslamperne til at blinke hos en ansat i Danske Bank, og det blev startskuddet til afsløringen af en stor sag om hvidvask for milliarder flere år senere.
Onsdag offentliggør Danske Bank sin egen undersøgelse af sagen, og det helt store spørgsmål er, hvor mange ulovlige penge det drejer sig om, og hvem der har vidst hvad.
Afsløringer i særligt Berlingske Business har vist hvidvask for mindst 53 milliarder kroner i bankens estiske filial.
Wall Street Journal kunne for nylig fortælle, at undersøgelsen har afdækket mistænkelige overførsler for knap 1000 milliarder kroner.
- Det bliver først og fremmest spændende at se, hvor meget der er hvidvasket for. Der er potentiale til, at sagen kan blive meget, meget større, siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der er direktør for revisorjura.dk og ekspert i hvidvask.
Et centralt spørgsmål er, om den øverste ledelse i Danske Bank har haft kendskab til hvidvaskningen, som blandt andet har hjulpet styret i Aserbadsjan og den russiske efterretningstjeneste.
Danske Banks topchef siden 2013, Thomas Borgen, var nemlig ansvarlig for aktiviteterne i Estland i en del af den periode, hvor hvidvaskningen skal have fundet sted.
Og i årene 2013-2014 var han ifølge flere medier informeret om, at der var høje overførsler i den estiske afdeling.
- Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt har man haft en lille guldfugl i Estland.
- Havde man nu undersøgt bare lidt om, hvad der foregik, så burde man have opdaget, at noget var galt. Det var lyssky forretninger i milliardklassen, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.
På forhånd er der fra flere sider sået tvivl om troværdigheden af undersøgelsen.
- Det må uanset hvad være Danske Banks udlægning af sagen. Det kan aldrig blive en objektiv sandhed. Man kan ikke sætte en anklaget til at komme med sin egen undersøgelse, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.
Finanstilsynet har tidligere nået frem til, at Danske Bank langt tidligere burde have opdaget problemerne.
I august startede Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, i daglig tale kaldet bagmandspolitiet, sin egen undersøgelse af sagen.