Annonce
Erhverv

Antallet af offentligt forsørgede fortsætter dyk

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Trods landsdækkende færre på offentlig forsørgelse modtager næsten 32 procent i Lolland Kommune og 26 procent i Guldborgsund Kommune en form for offentlig forsørgelse.

Antallet af offentligt forsørgede faldt i tredje kvartal til 698.500. Det er et fald på 1,1 procent eksklusive SU-modtagere, skriver Danmarks Statistik.

I tal er faldet på 8000, skriver statistikerne.

- Antallet af offentligt forsørgede eksklusive SU-modtagere toppede i første kvartal 2010 og er siden da faldet støt med i alt 145.800.

- Det seneste kvartal er antallet af SU-modtagere faldet med 2900 til 321.700 i tredje kvartal, skriver Danmarks Statistik.

Udviklingen glæder økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille:

- I tredje kvartal 2018 kom tallet under 700.000 - for første gang i mere end 30 år.

- Rekordhøj beskæftigelse og færre på offentlig forsørgelse er en virkelig positiv udvikling. Ikke kun for Danmark, men særligt for de personer, der nu har fået mulighed for at tage aktiv del i arbejdsfællesskabet. Vi skal videre ad den vej, skriver ministeren i en skriftlig kommentar.

Ser man nærmere på tallene er antallet af nettoledige - personer på dagpenge eller kontanthjælp - faldet med 7,1 procent i tredje kvartal 2018 sammenlignet med samme periode i 2017 til 86.001.

Antallet er personer på førtidspension, efterløn eller fleksydelse er også faldet. Her med 6,2 procent sammenlignet med 2017 til 248.824.

- På trods af forlydender om at det ikke har været til at skaffe arbejdskraft, er beskæftigelsen det seneste år vokset med mere end 50.000 personer.

- Vi ramte ikke muren i 2018, og det skal vi glæde os over. Samtidig har opsvinget åbnet døre for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Antallet af overførselsmodtagere fortsætter med at falde og har ikke været lavere de sidste 20 år, skriver cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted om udviklingen.

Fra den liberale tænketank Cepos peger man på, at årsagen til faldet i høj grad også er "reformer af efterløn, kontanthjælp, dagpenge med videre".

- Rigtig mange har skiftet en overførselsindkomst ud med en løncheck. skriver cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

Sådan fordeler andelen af offentligt forsørgede sig i top og bund i kommunerne i procent, når SU-modtagere ikke medregnes:

1. Gentofte: 10,2 procent.

2. Lyngby-Taarbæk: 11,2 procent.

3. Allerød: 11,3 procent.

4. Rudersdal: 11,3 procent.

5. Hørsholm: 11,7 procent.

......

94. Bornholm: 25,4 procent.

95. Odsherred: 25,6 procent.

96. Guldborgsund: 25,8 procent.

97. Langeland: 29,4 procent.

98. Lolland: 31,9 procent.

Kilder: Danmarks Statistik og Ritzau.

/ritzau/

  • Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem