Annonce
Erhverv

B&O vender minus til plus og løfter omsætningen i regnskabsår

B&O havde fremgang i omsætning og bundlinje i regnskabsåret 2017/2018. B&O har i de senere år satset på brandet B&O Play, der har en yngre målgruppe. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix

Ændret forretningsmodel og styrket brand betyder ifølge topchef, at B&O fik første overskud i årevis.

Den danske producent af højttalere, fjernsyn og stereoanlæg Bang & Olufsen, som også er kendt som B&O, har i det forgangne år vendt flere års minus til plus.

B&O havde fremgang i omsætning og bundlinje i regnskabsåret 2017/2018.

Omsætningen steg 11 procent, og bundlinjen blev et overskud på 81 millioner mod et underskud på 117 millioner i 2016/2017. Det viser selskabets regnskab, der dækker perioden fra juni 2017 til og med maj 2018.

Topchef Henrik Clausen er godt tilfreds.

- Resultatet afspejler vores indsats for at ændre vores forretningsmodel, lancere innovative produkter og styrke vores brand og distributionssetup, siger han i en kommentar til regnskabet.

Årets overskud er ifølge Ritzau Finans det første overskud for B&O siden regnskabsåret 14/15. Her var en indtægt fra salget af Automotive, der producerer lydudstyr til biler, med til at give sorte tal på bundlinjen.

Det seneste reelle overskud var i regnskabsåret 2011/2012.

Den danske virksomhed fra Struer står bag udstyr i luksusklassen, men har i de senere år også har satset på brandet B&O Play, der har en yngre målgruppe.

Og den smarte lillebror er ved at hale ind på den klassiske B&O-forretning.

Over regnskabsåret 2017/2018 er omsætningen vokset 25 procent for B&O Play, mens Bang & Olufsen voksede med en procent.

Der er dog et lille stykke vej endnu, før lillebror overgår den klassiske forretning, som havde en omsætning på 1,74 milliarder kroner. B&O Play, der producerer bærbare højttalere og høretelefoner, nåede en omsætning på 1,55 milliarder kroner.

De knap 3,3 milliarder i samlet omsætning er 11 procent mere end sidste regnskabsår.

Ifølge Henrik Clausen er det også B&O Play, der skal trække væksten fremover.

- De kategorier, der flytter sig hurtigst, er on-the-go-kategorierne, som ligger i vores Play-del, siger han til Ritzau Finans.

Og det er især kineserne, der i stigende grad køber B&O-produkterne.

Kina har været vækstmotor det meste af året, og det venter Henrik Clausen også vil være tilfældet i indeværende år.

Samtidig begynder resten af verden også at komme med. Kun i Europa halter det.

- Der er ikke noget galt med brandet. Men vi har udfordringer med, hvordan vi opbygger distributionen fremadrettet i Europa, siger Henrik Clausen til Ritzau Finans.

B&O har 284 butikker i Europa, 14 i Nordamerika, 31 i Kina og 81 i resten af verden.

Den samlede omsætning sidste år var fordelt med omkring halvdelen i Europas 284 butikker, mens de resterende 126 butikker stod for den anden halvdel.

B&O venter en vækst i omsætningen på mere end ti procent i regnskabsåret 2018/2019.

  • B
    B&O havde fremgang i omsætning og bundlinje i regnskabsåret 2017/2018. B&O har i de senere år satset på brandet B&O Play, der har en yngre målgruppe. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Annonce
Annonce
Femern

Andreas talte for kongen: - Pulsen var høj

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset