Annonce
Erhverv

Bæredygtigt plast erstatter stål

Plasttankene ligger halvvejs nedsænkede. Derfor kunne EMS ApS montere tankstyringen på de færdigproducerede tanke inden levering til byggepladsen.

Under opførelsen af Femerns tunnelby anvendes bæredygtige plastløsninger til drikke- og spildevand.

Arbejdet med at etablere den 18 kilometer lange sænketunnel, der skal forbinde Rødbyhavn og Lolland med Femern i Tyskland, er i fuld gang.

Gradvist bliver der også koblet flere og flere ansatte til projektet, og det kræver indkvarteringsmuligheder.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) indviede i september tunnelbyen FLC-Village i Rødbyhavn, hvor mange af arbejderne på den kommende tunnelelementfabrik til byggeriet af Femern-forbindelsen skal bo.

De første arbejdere er flyttet ind i FLC-Village, som stadig er under opførelse. Når tunnelbyen står færdig i 2024 vil der være 1.344 værelser.

Under konstruktionen af tunnelbyen er der tænkt i bæredygtige plastløsninger til drikke- og spildevand frem for de traditionelle ståltanke. Det har indflydelse på klima, vedligeholdelse, økonomi og holdbarhed.

Det er Esbjerg Maritime Service - EMS Aps, med plastspecialisterne Uponor som underleverandør, som har indgået kontrakt med konsortiet Femern Link Contractors (FLC) om at sikre rent drikkevand og sanitære forhold for det arbejdende personale.

- Det er jo ikke bare en byggeplads. Det er en bopæl for omtrent 1.300 medarbejdere, der flytter deres liv til Rødbyhavn for at arbejde på danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Derfor er det nødvendigt at sikre rent drikkevand og de sanitære forhold 24/7, siger Bent Rønfeldt, projektingeniør ved Uponor Infra, der producerer, leverer og installerer plasttanke til FLC Village.

- EMS har prioriteret den bæredygtige vinkel på projektets infrastruktur, som er så vigtig for Uponor, og vores projektafdeling har den nødvendige ekspertise, forslag til designløsninger og knowhow fra tidligere projekter til at løfte opgaven. Det er spændende at være en del af så omfattende et projekt, fortsætter Bent Rønfeldt.

Arbejdshavnen ved Rødbyhavn bliver Nordeuropas største af sin slags, og derfor skal spilde- og drikkevand transporteres over store afstande. Det kræver meget energi. Det er derfor Uponors opgave at levere en så kompakt løsning som muligt.

De rør, der er valgt til brug ved Femern-forbindelsen, er estimeret til 100 års holdbarhed og er vedligeholdsfri. Det er altså økonomisk forsvarligt både på den lange og den korte bane.

- Planen var oprindeligt at bruge ståltanke, men med plast kan vi både forkorte leverings- og installationstid og sikre en langtidsholdbar løsning for Femern-byggeriet, men også for fremtidige projekter. Derudover kræver det ingen betonfundamenter, fordi tankene skal ligge halvvejs nedsænkede. Vi kunne montere vores tankstyringer på de færdigproducerede tanke inden levering til byggepladsen, så plastløsningen var på alle måder det bedste, det mest bæredygtige og økonomisk rigtige valg, siger Tom Sørensen, projektleder ved EMS Aps.

At EMS Aps, der primært er leverandør til olie- og gassektoren, energisektoren, vindenergi og Power to X- procesanlæg, har tænkt plastløsninger til denne opgave understreger, at plast kan implementeres mange steder i industrien, hvor man traditionelt tænker stålløsninger.

Plast er ifølge Bent Rønfeldt med sin lange levetid, kemikalieresistens og minimale vedligehold ofte en oplagt erstatning for stålløsninger.

Når arbejdet med at etablere FLC Village er afsluttet, rykker Uponor og EMS Aps arbejdet videre til tunnelelementfabrikken, hvor Femern-forbindelsens 89 tunnelelementer skal produceres.

Om tunnelbyen FLC-Village:
Samlet areal: 30.000 kvadratmeter.
Pr. 1. december var 224 arbejdere flyttet ind. Der sker løbende indflytning.
Der er 32 værelser pr. bygning - 16 på hver etage.
Der bliver fire bygninger pr. zone med i alt cirka 10 zoner.
Pr. 1. december var 384 værelser klar.
Ultimo 2022 vil 768 værelse være klar til brug.
I løbet af 2024 vil 1.344 værelser være klar til brug

  • Plasttankene ligger halvvejs nedsænkede. Derfor kunne EMS ApS montere tankstyringen på de færdigproducerede tanke inden levering til byggepladsen.
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk