Amagerbanken var respekteret og anerkendt for sine resultater, før krisen ramte. Men krisen kom, og banken mistede både penge og popularitet.
Historien om Amagerbanken er historien om en bank med stærk forankring i lokalsamfundet.
Mange "amagerkanere" er vokset op med bankens Rasmus Klump-sparebøsse på børneværelset, ligesom mange af de erhvervsdrivende på øen er loyale kunder i banken.
Det startede som en succeshistorie om en respektabel, traditionsrig bank, der som andre mindre lokalbanker fik vokseværk med voldsomt stigende aktiekurser, da der var gang i økonomien. Men som faldt til jorden med et brag, da finanskrisen kom bag på alle, og de store lån til ejendomsspekulanter gav alvorligt bagslag.
Amagerbanken blev stiftet i 1903 med et ønske om at lade pengene gøre nytte på Amager i stedet for i København.
Interessen var stor, og banken voksede i takt med befolkningstallet på den lille ø.
Det blev til flere afdelinger, og i 1920 flyttede banken ind på handelsgaden Amagerbrogade, dør om dør med de mange handelsdrivende, som er kunder i banken.
Indtil finanskrisen brød ud i 2008, var banken en succeshistorie med imponerende vækstrater, opjusteringer og rekordoverskud gang på gang. Aktionærerne blev forgyldt af aktiekurser på himmelflugt, hvis de da fik trukket deres penge ud af banken i tide.
For da de gode tider var forbi, styrtdykkede aktiekurserne, og skeletterne begyndte at vælte ud af skabene.
Ukritiske lån til en række ejendomsspekulanter betød så massive tab til banken, at den flere gange har været tæt på afgrunden.
Men aktionærer og investorer har stået last og brast med banken, som har klaret skærene ved hjælp af aktieudvidelser og kontante indskud.
Og aktionærerne har mere eller mindre været tvunget til at sige ja til ledelsens redningsplaner, selvom det har betydet, at deres aktier har mistet værdi. Alternativet var, at de blev helt værdiløse.
Torsdag var det endnu en gang aktionærerne, der reddede Amagerbanken på stregen, da en ny aktieudvidelse sikrede adgang til et statsgaranteret lån.
Bankens krise har ført til et opgør med ledelsen, som er blevet kaldt både grådig og inkompetent. Blandt andet har der været massiv kritik af administrerende direktør Jørgen Brændstrups løn.
Trods de dårlige resultater fik han 6,2 millioner kroner i løn i 2009 samt et jubilæumsgratiale på 1,1 millioner kroner for 25 års tro tjeneste.
/ritzau/