Annonce
Erhverv

Berøringsfrie produkter går som varmt brød

Berøringsfrie amaturer og handvaskestationer i rustfrit stål er kommet i høj kurs under coronakrisen, lyder det fra René Magnussen, Brødrene Dahl. Foto: Jesper Bøgh

Efterspørgsel på berøringsfri produkter steget med over 50 procent under coronakrisen

Coronakrisen har for alvor sat fokus på danskernes håndhygiejne.

Det mærker man hos grossistvirksomheden Brødrene Dahl i Nykøbing, der siden krisen har oplevet en fremgang på mere end 50 procent i salget af berøringsfri produkter.

- Det gælder håndfri armaturer, berøringsfri toiletter og papir- og sæbedispensere, hvor vi har set en markant stigende efterspørgsel fra blandt andet de lokale offentlige institutioner, erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner, fortæller sælger René Magnussen, Brødrene Dahl i Nykøbing.

Det er en udvikling, som grossisten på VVS og Vand & Kloak Brødrene Dahl i Nykøbing kan aflæse direkte i salgstallene. I løbet af den seneste måned har virksomheden oplevet en eksplosiv stigning i salget af berøringsfri produkter.

- Det begyndte lidt før påske, og siden da er salget steget dag for dag på de berøringsfri vandhaner, toiletter og tilbehør, som ud over hygiejnen også er vand- og energibesparende og dermed bedre for miljøet, fortæller René Magnussen.

Han forklarer, at en del af den stigende efterspørgsel skyldes institutionernes kamp for at holde en høj håndhygiejne ved at opsætte berøringsfri håndvaskestationer flere steder.

Men han forventer også, at coronakrisen i den sammenhæng sikrer en ændret forbrugeradfærd i fremtiden.

- Før coronakrisen brød ud, var det primært i nybyggeri, der blev installeret berøringsfri armaturer og toiletter, men nu er man også begyndt at udskifte armaturer, toiletter og sæbe- og papirdispensere i eksisterende byggeri, fortæller René Magnussen, der også forventer at private husholdninger, når der skal udskiftes armaturer og toiletter, vil vælge de berøringsfri produkter.

- Vi er blevet opmærksomme på håndhygiejne og smittekilder som dørhåndtag, vandhaner og toiletter. Derfor tror jeg, at den adfærdsændring, vi har oplevet, er kommet for at blive. Den vil i første omgang få indflydelse på indretningen af vores arbejdspladser og skoler, men senere også i private hjem, hvor de berøringsfri løsninger vil blive mere og mere udbredte hurtigere end før coronakrisen, vurderer René Magnussen.

Fra marketingschef i Brødrene Dahl, Sinne Kold, lyder det, at den stigende efterspørgsel har givet travlhed hos mange VVS-virksomheder.

- De har virkelig haft og har fortsat travlt med at opsætte og udskifte de berøringsfri produkter. Der er virkelig efterspørgsel på at få opsat produkterne, så vi alle kan holde en høj hygiejne. Derfor er det et vigtigt, stort og flot stykke arbejde VVS'erne udfører i øjeblikket, siger hun og tilføjer.

- Under coronakrisen har vi takket læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt frontpersonale. I den sammenhæng vil vi nu slå et slag for også at sige tak til VVS-branchen, der i høj grad også sikrer, at der kommer vand i hanerne, lyder det fra Sinne Kold.

Sælger René Magnussen forventer, at berøringsfri amaturer, toiletter og papir- og sæbedispensere fortsat vil være i høj kurs i fremtiden på grund af varig forbrugsændring hos danskerne. Foto: Jesper Bøgh
  • Berøringsfrie amaturer og handvaskestationer i rustfrit stål er kommet i høj kurs under coronakrisen, lyder det fra René Magnussen, Brødrene Dahl. Foto: Jesper Bøgh
  • Sælger René Magnussen forventer, at berøringsfri amaturer, toiletter og papir- og sæbedispensere fortsat vil være i høj kurs i fremtiden på grund af varig forbrugsændring hos danskerne. Foto: Jesper Bøgh
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet