Annonce
Erhverv

Børsfesten blev en fuser for Novo Nordisk-aktien

Insulinpræparatet Tresibas godkendelse på det amerikanske marked gav ikke det forventede skub til Novo-aktien.

Mandag blev aldrig den festdag på fondsbørsen for Novo Nordisk-aktien, som den var blevet spået til at blive. Ved børslukning var aktien faldet med 0,8 procent.

Faldet er overraskende, da Novo Nordisk fredag aften meddelte, at virksomheden havde fået de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse af insulinpræparatet Tresiba.

Søren Løntoft Hansen, aktieanalytiker hos Sydbank, kalder aktiens kursudvikling for "højest mærkværdig".

- Det er ikke gået, som jeg havde forventet. Når det så er sagt, så er det også et meget surt aktiemarked helt generelt, som Novo Nordisk-aktien falder i, og i dag ser vi endnu en gang et stort pres på medicinal- og biotek-aktier i USA.

Der var en forventning til, at Tresiba ville blive godkendt, så derfor var overraskelsen måske ikke så stor igen, men Sydbanks aktieanalytiker mener ikke, at nyheden om Tresibas godkendelse har været overvurderet.

- Der var nogen grad af forventning til godkendelsen, men ikke til fulde. Det interessante i den her forbindelse er, at der nu også er åbnet op for en række præparater, hvor man kombinerer Tresiba med anden medicin, og derfor er det en særdeles positiv nyhed for Novo, så jeg synes ikke man kan sige, at vi har været for optimistiske.

Dagen startede ellers godt for aktien. Da fondsbørsen mandag morgen åbnede for handel med C20-aktien, steg kursen med 4,6 procent inden for de første minutters handel, men i løbet af dagen faldt aktien igen og endte i kurs 370.

Godkendelsen af Tresiba har været det altoverskyggende fokuspunkt for Novo Nordisk den seneste tid. I 2013 spændte den amerikanske lægemiddelstyrelse ben for den danske medicinalgigant, da styrelsen i første omgang afviste at godkende Tresiba og krævede flere studier for at vende tommelfingeren op.

Det sendte Novo Nordisk tilbage til studierne og udskød en lancering af Tresiba. Novo Nordisk regner med, at midlet bliver lanceret i USA første kvartal næste år. Det er allerede blevet godkendt af myndighederne i Europa, Japan og Mexico.

Novo Nordisk har en markedsandel på omkring 25 procent for basal insulin i USA, og med Tresiba-godkendelsen i hus er der lagt op til et massivt slagsmål om det amerikanske marked mellem Novo Nordisk og konkurrenterne Eli Lilly og Sanofi.

finans

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb