Annonce
Erhverv

Bondo: Forhandling under ét tag er positivt

Alle parterne i de igangværende overenskomstforhandlinger er kaldt til forhandlinger i Forligsinstitutionen tirsdag klokken 10. Det er positivt, at forhandlerne sker samlet, vurderer Anders Bondo, der er lærernes formand og formand for Forhandlingsfællesskabet. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv

Forligsmanden har kaldt alle parter i overenskomstforhandlingerne til at forhandle tirsdag klokken 10.

Klokken ni mandag aften har forhandlere fra regionerne og staten forladt Forligsinstitutionen.

Forligsmand Mette Christensen har indkaldt parterne på alle tre områder, kommuner, regioner og stat, til forhandlinger igen tirsdag formiddag.

Det er positivt, at alle parter skal sidde under samme tag, vurderer Anders Bondo, der er lærernes formand og formand for Forhandlingsfællesskabet.

- Vi havde sådan lidt en frygt for, at når vi mødtes i morgen (tirsdag. red.), så var det for at drøfte, om vi skulle konstatere et sammenbrud eller drøfte, om vi skulle udskyde konflikten.

- Men så mødes vi faktisk i morgen for at forhandle. Det synes jeg er rigtigt positivt, siger lærernes formand.

Den oprindelige plan var, at parterne skulle mødes klokken 14. Men nu er alle parter kaldt til møde i forligsinstitutionen tirsdag klokken 10.

Her har forligsmanden mulighed for at udskyde en eventuel konflikt yderligere 14 dage.

Men hun har også mulighed for blot at udskyde dem kortvarigt, at sætte "uret i stå", hvis hun oplever, at der er fremgang.

- Vi har oplevet, at tingene hænger rigtig meget sammen. Vi har et stærkt sammenhold blandt de faglige organisationer, og arbejdsgiverne har en meget, meget tæt koordinering.

- Derfor tror jeg faktisk, at det her med, at nu sidder vi i samme bygning og finder en løsning, det kan være columbusægget. Det håber jeg rigtig meget på, siger Anders Bondo.

Spørgsmål: Tror du stadig på en samlet løsning?

- Jeg tror mere på den nu. Det må jeg sige, lyder det fra Bondo.

At alle parter skal mødes er fornuftigt, vurderer innovationsminister Sophie Løhde (V), der repræsenterer staten i forhandlingerne.

- Jeg har ikke opgivet håbet om at lande en aftale, og vi vil også i morgen gøre vores yderste for, at vi kan forsøge at komme i mål, siger hun.

Ministeren afviser at kommentere indholdet af de igangværende forhandlinger.

- Men det er ingen hemmelighed, og det tror jeg også, at alle kan se udefra, at mange af de krav, der er stillet også fra lønmodtagernes side, går på tværs af hele den offentlige sektor.

- Derfor synes jeg, det er klogt, at vi nu også får en forhandling på tværs af kommuner, regioner og stat, siger hun.

  • Overenskomstforhandlinger på det statslige område
    Alle parterne i de igangværende overenskomstforhandlinger er kaldt til forhandlinger i Forligsinstitutionen tirsdag klokken 10. Det er positivt, at forhandlerne sker samlet, vurderer Anders Bondo, der er lærernes formand og formand for Forhandlingsfællesskabet. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet