Annonce
Erhverv

Coloplast oplever sjælden tilbagegang i salget

Coloplasts salg er ramt af, at der er kommer færre nye patienter til behandling i Europa på grund af coronaudbruddet. (Arkivfoto) Foto: Unknown/Ritzau Scanpix

Udskudte behandlinger og en faldende dollarkurs sender omsætningen ned hos Coloplast.

Den danske medicovirksomhed Coloplast har i andet kvartal haft en sjælden tilbagegang i omsætningen.

Omsætningen faldt med en procent i kvartalet til 4,75 milliarder kroner.

Det viser regnskabet fra Coloplast, der sælger produkter inden for sundhedspleje - herunder bandager, stomiposer og katetre.

Årsagen til tilbagegangen er valutakurser, hvor både den amerikanske dollar og argentinske peso er faldet i værdi over for kronen. Det betyder, at der kommer færre penge i kassen, når der veksles til kroner.

Når man tager valutakurser ud af regnestykket, er Coloplasts salg steget med to procent, hvilket er en del under, hvad selskabet historisk er vokset.

Coloplast er ellers en virksomhed, som er vokset uafbrudt gennem en lang årrække.

Coloplast skriver i regnskabet, at de økonomiske resultater i andet kvartal skal ses i lyset af, at regnskabet sidste år var påvirket af, at kunderne købte ekstra stort ind i begyndelsen af coronaudbruddet. Det har ikke gentaget sig i år.

Samtidig er Coloplast ramt af, at der er kommer færre nye patienter til behandling i Europa på grund af coronaudbruddet.

Det har blandt andet ramt salget af stomiprodukter, da mange hospitaler kun har foretaget de allermest nødvendige behandlinger, mens de øvrige er blevet udskudt.

Det har især ramt i Storbritannien, som er det vigtigste marked for Coloplast.

Selv om omsætningen er faldet, er overskuddet hos Coloplast steget.

Det skyldes delvist, at Coloplast forsikrer sig mod en udsving i valutakurser, og derfor er der kommet finansielle indtægter i kassen.

I andet kvartal er Coloplasts overskud øget med seks procent til 1,48 milliarder kroner.

For hele året forventer Coloplast, at omsætningen stiger med 4-5 procent. Efter halvdelen af regnskabsåret har væksten været på 0 procent.

  • Coloplast,
    Coloplasts salg er ramt af, at der er kommer færre nye patienter til behandling i Europa på grund af coronaudbruddet. (Arkivfoto) Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt