Annonce
Erhverv

Corona giver største nedtur i dansk økonomi siden finanskrisen

Et fald i det danske privatforbrug har i første kvartal været med til at give et fald i den danske økonomi. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nedlukningen af Danmark i marts har givet et fald i det danske bnp på 2,1 procent, viser første beregninger.

Nedlukningen af Danmark i marts som følge af coronaudbruddet har givet en tilbagegang i den danske økonomi.

Indledende beregninger fra Danmarks Statistik viser, at det danske bruttonationalprodukt (bnp) i første kvartal er faldet med 2,1 procent i forhold til fjerde kvartal sidste år.

Faldet i første kvartal er det største på kvartalsbasis siden finanskrisen, hvor der i fjerde kvartal af 2008 var et fald i det danske bnp på 2,4 procent.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

I marts har områder som persontransport, hoteller og restauranter, offentlige tjenester, kultur og fritid især været påvirket af nedlukningen.

Det afspejler sig også i en markant nedgang i forbruget, bemærker Danmarks Statistik. Privatforbruget er i første kvartal faldet med 3,3 procent i forhold til fjerde kvartal sidste år.

Omvendt har der ikke været nedgang i de vareproducerende erhverv som landbrug, forsyningsvirksomhed og byggeri.

Hos Dansk Industri, der repræsenterer en stor del af det danske erhvervsliv, er der forventning om, at tilbagegangen i første kvartal blot er et forvarsel om et historisk ringe andet kvartal.

Det skyldes ifølge erhvervsorganisationen, at tilbagegangen i første kvartal primært dækker over et fald i den indenlandske aktivitet, mens faldet i den danske eksport først bliver tydeliggjort senere.

- Eksporten rammes typisk med en vis forsinkelse.

- I andet kvartal og for året som helhed ventes den kraftige nedgang i høj grad at kunne henføres til lavere eksport, siger Morten Granzau, cheføkonom i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.

Hos Dansk Industri skønner man, at det danske bnp for 2020 som helhed vil falde med omkring syv procent.

Det er mere, end hvad regeringen skønner.

I forbindelse med den seneste udgave af Økonomisk Redegørelse skønnede regeringen, at det danske bnp vil falde med 5,3 procent i år.

Link til opgørelse
  • COVID-19: Danmark lukker ned
    Et fald i det danske privatforbrug har i første kvartal været med til at give et fald i den danske økonomi. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet