Annonce
Erhverv

Danish Crown lukker slagteri og fyrer 800 ansatte

Antallet af grise til slagtning er faldet markant det seneste år. Derfor lukker Danish Crown slagteri i Sæby.

800 ansatte hos Danish Crown står til at miste deres job som følge af en planlagt lukning af koncernens slagteri i Sæby.

Det oplyser Danish Crown i en pressemeddelelse torsdag.

Beslutningen om at lukke slagteriet blev taget på et ekstraordinært møde onsdag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skyldes, at antallet af grise til slagtning i Danmark er faldet med mere end ti procent det seneste år, lyder det.

Derfor står Danish Crown med kapacitet til at slagte langt flere grise, end der hver uge leveres til koncernens slagterier

Bestyrelsen ser af den grund ingen anden udvej end at indstille et af koncernens seks griseslagterier i Danmark til lukning.

- Det er trist, at vi skal sige farvel til så mange dygtige og loyale medarbejdere, men en så kraftig nedgang i antallet af slagtninger tvinger os til at reagere, siger Per Laursen, der er produktionsdirektør i Danish Crown, i meddelelsen.

Pressemeddelelse

- Vi står i øjeblikket med en overkapacitet, der på årsbasis koster os over 300 millioner kroner, og det vil være uansvarligt over for virksomheden og vores ejere ikke at tage de nødvendige skridt for at løse den udfordring.

Ifølge slagterikoncernen har den buldrende inflation gjort det svært for danske landmænd at få økonomien til at løbe rundt, når det kommer til produktionen af slagtegrise.

En del af dem har valgt at lukke deres stalde, men andre sælger deres grise til eksport for at skabe indtjening.

Begge dele har medvirket til nedgangen i slagtegrise hos Danish Crown.

En del af den produktion, der i dag finder sted på slagteriet i Sæby, skal flyttes til koncernens øvrige slagterier i Horsens, Ringsted og Blans ved Sønderborg.

Derfor vil der være brug for yderligere 450 nye medarbejdere disse steder.

Danish Crown håber, at en del af de nu afskedige medarbejdere i Sæby vil takke ja til en stilling et andet sted.

- Mange af vores medarbejdere vil stå med en følelse af, at de har fået rykket tæppet væk under deres arbejdsliv, siger Per Laursen.

- Derfor tager vi allerede i dag kontakt til Fødevareforbundet NNF, Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland, så vi i fællesskab kan gøre mest muligt for at hjælpe dem.

De ansatte i Sæby fik besked om fyringen torsdag morgen.

/ritzau/

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder