Annonce
Erhverv

Danmark intensiverer jagten på eftertragtet EU-agentur

Danske politikere og erhvervsfolk har sendt et brev til førende EU-politikere for at få agentur til Danmark.

Der er hård konkurrence om at blive landet, der tiltrækker Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Agenturet ligger lige nu i Storbritannien, men da briterne forlader EU, ønsker EU at placere agenturet i et andet EU-land.

Også Danmark har mulighed for at få agenturet, og en bred koalition bestående af politikere og erhvervsliv går nu sammen for sikre det.

Det sker i et fælles brev til EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, EU-præsident Donald Tusk og formand for Europa-Parlamentet Antonio Tajani.

Brevet er underskrevet af blandt andre Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), LO-formand Lizette Risgaard, Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad, Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov og flere universitetsrektorer.

I henvendelsen lægger underskriverne vægt på, at lægemiddelsektoren blomstrer i København.

Desuden står der i brevet, at området "tilbyder et exceptionelt forskningsmiljø", "en effektiv infrastruktur", og at København "vil være et godt hjem for EMA's ansatte."

- Jeg er sikker på, at de 900 medarbejdere vil sætte pris på vores dejlige hovedstad, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Han bakkes op af administrerende direktør Jens Klarskov fra Dansk Erhverv.

- Vi er som kontinent i en international konkurrence, og vi kan i Danmark tilbyde optimale vækstvilkår for hele den europæiske life science-branche, siger Jens Klarskov i samme pressemeddelelse.

Danmark er et af verdens førende lande til at udvikle og producere lægemidler. Samtidig er lægemiddelindustrien kilde til cirka 90.000 job.

Kampen for at tiltrække EMA til København har stået på i månedsvis.

Allerede i februar var EMA's direktør, Guido Rasi, således på besøg i København. Han var inviteret af Lægemiddelstyrelsen.

Ifølge et program fra Lægemiddelstyrelsen, som Ritzau har fået udleveret, mødtes direktøren over to dage med blandt andre sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, og Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels.

Det vides endnu ikke, hvornår den nye placering af EMA bliver officiel.

Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele