Et dansk ja 3. december giver erhvervslivet fordele. Men det handler om langsigtede perspektiver, siger DF.
Når der kommer en ordre på reservedele ind hos kranfabrikken Danish Crane Building i Nibe fra lande rundt om i Europa, må virksomheden indimellem kræve forudbetaling for at levere varen.
For det er nemlig en besværlig proces at skulle hive pengene hjem, hvis betalingen udebliver, forklarer virksomhedens økonomichef, Finn Myrup Fredsgård.
- Der er lande i Europa i dag, hvor det simpelthen er for besværligt at gøre sit krav gældende, siger Finn Myrup Fredsgård.
- Man skal have fat i advokater og igennem retssystemet efter de spilleregler, der gælder i det pågældende land. Det tager lang tid og koster relativt mange penge, siger økonomichefen i det, han selv kalder Danmarks eneste kranfabrik.
Han håber derfor på et ja til at omdanne det danske EU-retsforbehold til en tilvalgsordning ved folkeafstemningen.
Det vil nemlig betyde, at Danmark tiltræder den såkaldte småkravsforordning, som gør det lettere at afgøre pengetvister under 2000 euro på tværs af grænserne i Europa.
I dag kan det nærmest ikke betale sig for kranvirksomheden, som har brugt et såkaldt inddrivelsesfirma en håndfuld gange i løbet af de seneste tre år.
- Firmaet har et fintmasket netværk i de forskellige lande, så hvis vi har 4800 kroner til gode i Kroatien, så ved de lige, hvordan det skal gøres. Men de tager en betaling på 30-40 procent af beløbet, siger Finn Myrup Fredsgård.
Dansk Industri peger på Danish Crane Building som eksempel på en dansk virksomhed, der vil få fordele af et ja.
Men ifølge Peter Pagh, professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration på Københavns Universitet, er det vigtigt at holde fokus på, hvad det egentlig er, folkeafstemningen handler om.
- Fra erhvervslivets synspunkt er der selvfølgelig nogle helt indlysende fordele ved at have ens regler på tværs af EU, og det følger af et ja ved folkeafstemningen, siger Peter Pagh.
- Men det er vigtigt at huske, at det ikke er de konkrete retsakter, som vi stemmer om 3. december.
- Vi tager stilling til, om EU skal have kompetencen på hele det retlige område, og om hvorvidt det er Folketingets flertal, der skal administrere den kompetenceoverladelse, siger Peter Pagh.
Det er netop bekymringen hos Dansk Folkeparti. Her anerkender erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF), at de 22 retsakter rummer fordele for danske virksomheder.
- Men man bruger de 22 retsakter som løftestang for at flytte hele det retlige område ind i EU-systemet og til almindelig flertalsafgørelse i Folketinget.
- Som politiker skal jeg jo se på de langsigtede konsekvenser. Vi skal jo huske på, at der er i alt 800 forskellige retsakter. Vi risikerer jo, at der kan komme andre dårligheder ud af det for danske virksomheder, siger han.