Annonce
Erhverv

Dansk olieselskab tjente styrtende med penge i usikkert 2022

Monjasa handler og leverer blandt andet skibsbrændstoffer. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
På uroligt marked havde danske Monjasa det "stærkeste år nogensinde" med milliardoverskud og stor omsætning.

Den danske olie- og shippingvirksomhed Monjasa havde ligesom flere andre selskaber i branchen et økonomisk set ualmindeligt godt 2022, mens markederne var præget af uro.

Det viser Monjasas årsregnskab, som er blevet offentliggjort tirsdag.

Monjasa handler og leverer blandt andet skibsbrændstoffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste år øgede selskabet sine leveringer til kunder til 6,4 millioner ton skibsbrændstof mod 5,7 millioner ton året forinden.

Nettoresultatet blev øget til omkring 1,2 milliarder kroner fra cirka 154 millioner kroner. Det er omtrent en ottedobling.

- Kombinationen af historisk stærke shippingmarkeder, høj volatilitet og forstyrrelser i global handel bidrog til et meget dynamisk marked for skibsbrændstoffer, siger administrerende direktør Anders Østergaard i en skriftlig kommentar til regnskabet.

- Et miljø, der gav kunder og interessenter en sikker havn i Mojasa, tilføjer han.

Monjasa kalder 2022 det "stærkeste år nogensinde" for selskabet.

Selskabet øgede sin omsætning til knap 38 milliarder kroner fra godt og vel 22 milliarder kroner.

- Vi så, hvordan forsyningskæderne blev udfordret i havne rundtomkring i verden på grund af ophedede shippingmarkeder og skiftende handelsstrømme, siger Anders Østergaard i regnskabet.

- Men ført an af vores driftsstandarder og fleksible partnerskaber var vi i stand til at støtte vores kunder og leverandører i de kritiske øjeblikke.

Selskabets største kontor ligger i Fredericia. Monjasa har globalt over 600 ansatte af 51 forskellige nationaliteter.

Det sejlede med i alt 30 tankskibe og pramme i 2022, hvoraf selskabet ejer 12. Administrerende direktør Anders Østergaard har base i selskabets Dubai-kontor.

Monjasa var i øvrigt genstand for opmærksomhed i år, da seks besætningsmedlemmer fra et Monjasa-tankskib blev kidnappet af pirater i Guineabugten og senere frigivet.

/ritzau/

  • CONGO-DENMARK-MARITIME-INCIDENT
    Monjasa handler og leverer blandt andet skibsbrændstoffer. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle