Annonce
Erhverv

Danske Bank hænger fast i dyndet - kunderne giver bundkarakter

Danske Bank har i årets første ni måneder af 2019 mistet 18.900 NemKonto-kunder, der er kunder, som har banken som den primære bank. (Arkivfoto) Foto: Reuters Staff/Reuters

Ifølge Voxmeter har Danske Bank de mindst tilfredse kunder på grund af sag om hvidvask og investeringsprodukt.

Det er ikke nok at have dygtige bankrådgivere, gode lån og en stabil netbank, hvis kunderne skal være tilfredse. De skal også have tillid til banken og ledelsen.

Det må Danske Bank sande, da banken er den blandt landets 20 største, som har de mindst tilfredse kunder.

Det viser en årlig undersøgelse fra analyseinstituttet Voxmeter, der har spurgt over 51.000 bankkunder, hvordan de ser på deres bank.

Sagen i Estland, hvor Danske Bank er mistænkt for at være brugt til hvidvask for milliarder, koster fortsat på tilliden, og i år er banken blevet belastet af endnu en sag om investeringsproduktet Flexinvest Fri.

Her solgte banken et produkt til tusindvis af kunder, selv om man forventede, at kunderne ville tabe penge på det.

- Kunderne i Danske Bank er faktisk rigtig godt tilfredse med den service og rådgivning, de får i banken, siger Christian Stjer, administrerende direktør hos Voxmeter.

- Det bliver bare overskygget af de mange negative sager, som banken har været ramt af. Derfor hænger Danske Bank stadig fast i dyndet.

Hos Danske Bank erkender privatkundedirektør Thomas Mitchell, at det kræver tid og hårdt arbejde at genskabe tilliden.

- Der er ingen tvivl om, at de sager, vi har haft, har været alvorlige, og det bliver vi straffet for i imagemålinger.

- Vi har skiftet ud i ledelsen, og vi har og vil fortsat gennemføre massive investeringer for at hindre, at vi bliver misbrugt til økonomisk kriminalitet.

- Det bliver et langt sejt træk, men vi skal vise i handling, at de ting, der er sket, ikke harmonerer med den måde, vi ønsker at drive bank på, siger han i en skriftlig kommentar.

Efter Danske Bank er Nordea på pladsen som 19 ud af 20. Her er det derimod de daglige bankforretninger, der trækker ned.

- Kunderne oplever, at det er svært at komme i kontakt til rådgiveren, lange ventetider, sløve systemer og netbank og et dårlig informationsniveau, siger Christian Stjer.

Mads Skovlund, der er ansvarlig for Nordeas danske privatkunder, er ked af placeringen, selv om han hæfter sig ved en lille fremgang fra sidste år.

Han fremhæver, at Nordea i år har øget åbningstiden for rådgivning på hverdage til klokken 20 og også har åbent i weekenden - og lanceret en ny mobilbank, der skal være lettere at bruge.

- Vi prøver hele tiden at møde de kritikpunkter, kunderne har og gøre det nemmere at være bankkunde i Nordea.

- Vi skal i højere grad være i øjenhøjde med vores kunder. Der er for mange, som føler sig som en del af proces og ikke som en værdsat kunde. Det skal vi blive bedre til, og det træner vi på ude i alle vores filialer, siger Mads Skovlund.

I den modsatte ende af skalaen ligger Arbejdernes Landsbank og Ringkjøbing Landbobank i toppen, hvilket har været billedet gennem en årrække.

  • FILE PHOTO: A Danske bank signs are seen on a bank''s headquarters in Copenhagen
    Danske Bank har i årets første ni måneder af 2019 mistet 18.900 NemKonto-kunder, der er kunder, som har banken som den primære bank. (Arkivfoto) Foto: Reuters Staff/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen