Annonce
Erhverv

Danske Bank og Nordea redder Dankortets liv

Danske Bank får politisk ros for at forlænge aftale med Nets, der står bag Dankortet. (Arkivfoto) Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Jyske Bank har droppet at udstede Visa/Dankort, men Danske Bank og Nordea kører videre med kortet.

Danske Bank og Nordea vil også fremover tilbyde sine kunder at bruge Visa/Dankort, som Jyske Bank for nylig valgte at droppe udstedelsen af.

Det oplyser bankerne fredag.

Danske Bank har lavet en aftale med betalingsselskabet Nets, der løber fra udgangen af 2019 og fem år frem, mens Nordea melder ud, af det støtter op om Dankortet.

- Det vigtigste for os er, at vores kunder kan betale nemt, sikkert og billigt, og med denne aftale tager vi derudover et fælles ansvar for at samarbejde om at videreudvikle den danske betalingsinfrastruktur til gavn for danske forbrugere og erhvervsdrivende, siger Jesper Nielsen, direktør i Danske Bank, i en pressemeddelelse.

De seneste måneder har der været stor diskussion om Dankortets fremtid, fordi Jyske Bank er gået væk fra at udstede Visa/Dankort.

I stedet vil banken give kunderne to forskellige kort - et dankort og et visakort.

Det er blevet set som et angreb på Dankortet af blandt andet Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, der frygtede, at flere banker ville følge trop.

De mener, at mange kunder vil droppe et dankort, fordi det kun kan bruges i Danmark.

Hos Dansk Erhverv kalder markedsdirektør Henrik Hyltoft det meget positivt, at Danske Bank og Nordea forpligter sig til Dankortet.

- Det er en rigtig god nyhed. Dankortet er det billigste betalingssystem, som vi kender i dag.

- Alternativet ville have været de internationale betalingskort, og det ville medføre øgede omkostninger for butikkerne og i sidste ende forbrugerne, siger han.

Dankortet blev indført som en fælles løsning af bankerne i starten af 1980'erne under PBS.

Det skulle give færre kontanter og dermed besparelser for bankerne og samfundet.

Gebyrer på brug af dankort er politisk bestemt, og der kan dermed være flere gebyrer at hente for bankerne, hvis kunder bruger andre kort.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) skriver på Twitter, at "Dankortet er reddet".

Benny Engelbrecht, finansordfører hos Socialdemokratiet, roser Danske Banks beslutning.

- Glæder mig over, at Danske Bank udviser samfundssind og bakker op om Dankortet, skriver han på Twitter.

Jyske Bank har afvist, at bankens beslutning om at droppe Visa/Dankort er et angreb på Dankortet.

- I samme øjeblik kunderne viser, at de ikke har behov for Dankortet, har vi ikke kortet mere. Men det samme gælder for MasterCard og Visa.

- Men vi afvikler ikke Dankortet. Det er kunderne, der afvikler Dankortet, hvis det sker, sagde direktør Anders Dam til erhvervsmediet Finans i starten af januar.

  • Trods ny lov kan psykisk syge tage kviklån
    Danske Bank får politisk ros for at forlænge aftale med Nets, der står bag Dankortet. (Arkivfoto) Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar