Annonce
Erhverv

Danske Banks hvidvask udfordrer flere landes myndigheder

Thomas F. Borgen, afgående direktør i Danske Bank efter pressemøde, hvor Danske Bank har offentliggjort sin egen undersøgelse af hvidvask i Tivoli Kongres Center i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danske Banks hvidvaskskandale fortsætter med at skabe fokus på, om eksisterende myndigheder er opgaven voksen.

Skandalen om hvidvask af trecifrede milliardbeløb i Danske Banks estiske filial ruller videre, alt imens flere og flere myndigheder melder sig med deres undersøgelser.

Men nationale myndigheder er udfordrede af en sag som denne, der muligvis er historiens største hvidvaskskandale. Det skriver The Guardian i weekenden ifølge Ritzau Finans.

- Europa har et stort hvidvaskproblem.

- Indtil vi ser topchefer holdt fuldt ansvarlige for kriminelle handlinger og seriøse bøder til de involverede banker, vil denne slags skandaler fortsætte i årtier endnu, siger Nienke Palstra fra Global Witness, en organisation, som bekæmper korruption, til avisen.

I Danmark er Bagmandspolitiet i gang med en efterforskning, og Finanstilsynet har genåbnet sin undersøgelsen.

Finske myndigheder er også gået ind i sagen, og myndigheder i USA og Storbritannien har ligeledes fortalt, at de undersøger Danske Bank.

Der er dog tvivl om, at de mange myndigheder nogensinde vil kunne tackle udfordringen med at komme til bunds i skandalen.

- Hvidvask af penge er en transnational forbrydelse. Danske Bank-skandalen involverer 32 valutaer, selskaber fra Cypern, Britiske Jomfruøer og Seychellerne.

- Kunderne i den estiske filial er sporet til Rusland, Aserbajdsjan og Ukraine, skriver The Guardian.

Tom Keatinge, direktør for centeret for finansiel kriminalitet hos Royal United Services Institute, peger samtidig på, at hvidvask er en grænseløs beskæftigelse.

- Hvidvask af penge er en global industri, og hvis man opererer på national basis, kan man ligeså godt lade være.

- Grænserne er ubetydelige, når man strukturerer disse transaktioner, mens grænserne ikke er ubetydelige for politifolkene, som jagter dem, siger han.

Kilder har fortalt til Financial Times, at den britiske undersøgelse særligt vil være rettet mod britisk registrerede selskaber, der er oprettet som såkaldte "Limited Liability Partnerships".

- Truslen fra brugen af britiske selskabsstrukturer som en måde at hvidvaske penge på kendes bredt, og NCA arbejder sammen med partnere på tværs af regeringen for at begrænse de kriminelles mulighed for at benytte sig af dem, lød en udtalelse fra NCA (National Crime Agency).

Torsdag gav EU-Kommissionen også sit besyv med omkring skandalen, da kommissæren for retlige anliggender, Vera Jourová, kaldte den "den største skandale" i Europa.

- Dette er den største skandale, vi nu har i Europa, hvilket også er en ubehagelig lektie, som illustrerer behovet for at være mere overvågen og for mere omfattende undersøgelser, sagde kommissæren.

  • Danske Bank offentliggør sin egen undersøgelse af hvidvask
    Thomas F. Borgen, afgående direktør i Danske Bank efter pressemøde, hvor Danske Bank har offentliggjort sin egen undersøgelse af hvidvask i Tivoli Kongres Center i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang