Annonce
Erhverv

Danske Banks overskud falder med en fjerdedel

Et fald i danske kunder gør ondt på Danske Banks overskud, der er blevet barberet med en fjerdel i forhold til første halvår sidste år. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ny direktør varsler nye tiltag, efter at Danske Banks overskud i første halvår faldt med 24 procent.

Danske Bank har i første halvår af 2019 et overskud på syv milliarder kroner efter skat.

Det er en fjerdedel lavere end sidste år, viser bankens regnskab.

- Første halvår af 2019 var præget af udfordringer med hensyn til både renteniveauet, vores marginaler og de stigende omkostninger til compliance, skriver topchef Chris Vogelzang i sin kommentar til regnskabet.

Compliance er den afdeling af banken, der skal sikre, at den overholde alle regler herunder reglerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Halvårsregnskabet er Chris Vogelzangs første som topchef for Danske Bank, efter at han 1. juni overtog posten fra den midlertidige topchef Jesper Nielsen.

Han varsler, at der kommer nye tiltag fra ham senere på året.

- Senere på året vender vi tilbage med en opdatering på, hvordan vi vil sikre, at Danske Bank fortsat kan tilbyde en fremragende kundeoplevelse, bidrage positivt til samfundet, være et godt sted at arbejde for vores medarbejdere og skabe langsigtet værdi for vores aktionærer.

Selv beskriver banken resultatet i den danske afdeling som "karakteriseret af hård konkurrence" og "højere omkostninger til regulatoriske krav og investeringer i compliance-tiltag."

Inde i regnskabet kan man læse, at bankens udgifter er steget 12 procent, og at dette primært skyldes "ansættelser og investeringer i compliance".

I kolde tal er det her Danske Banks overskud er dykket med 32 procent - altså godt en tredjedel. Det er over en milliard danske kroner af overskuddet, der er forsvundet.

Faldet afbødes blandt andet af en engangsindtægt fra salget af Danica Pension i Sverige på 1,3 milliarder kroner.

- Jeg hæfter mig med, at indtægterne fra renter og gebyrer er lavere, end jeg havde regnet med, og at indtægterne kommer fra ekstraordinære poster, som vi ikke kan regne med kommer igen, siger aktieanalytiker hos Sydbank Mikkel Emil Jensen.

Samlet havde Danske Bank i andet kvartal indtægter for 11,5 milliarder kroner. 1,6 milliarder af dem kom steder, der ikke er kerneforretningen. Både indtægterne fra renter, gebyrer og aktiehandel faldt.

Danske Bank havde på forhånd leveret regnskabets største nyhed, da banken 8. juli oplyste, at den nedjusterer forventningerne til årets overskud med en milliard kroner.

Forventningen lyder på et resultat efter skat på mellem 13 og 15 milliarder kroner i overskud.

Læs Danske Banks halvårsregnskab her
  • Danske Banks overskud falder med en fjerdedel
    Et fald i danske kunder gør ondt på Danske Banks overskud, der er blevet barberet med en fjerdel i forhold til første halvår sidste år. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang