Annonce
Erhverv

Danske myndigheder undersøger stort ransomware-angreb

Center for Cybersikkerhed (CFCS) konstaterer ud fra en foreløbig analyse, at tirsdagens cyberangreb handler om ransomware. Ordet er en kombination af de to engelske ord "ransom" (løsesum) og "software" (programkode). Foto: /ritzau/AP/Mark Schiefelbein/arkiv

Tirsdagens internationale cyberangreb kan bruges til økonomisk afpresning, vurderer Center for Cybersikkerhed.

Som følge af et cyberangreb, der tirsdag ramte en lang række virksomheder over hele verden, har National Operativ Stab (Nost) været samlet for at drøfte eventuelle nationale tiltag.

På baggrund af en foreløbig analyse af angrebet fra Center for Cybersikkerhed (CFCS) er det tydeligt, at det drejer sig om såkaldt ransomware.

Det oplyser CFCS i en pressemeddelelse kort efter midnat natten til onsdag.

Ransomwaren er i stand til automatisk at kryptere offerets filer og efterfølgende afkræve en løsesum i bitcoins, der er en digital valuta.

Ifølge CFCS kan infektionen ske via e-mail og automatisk sprede sig over netværk.

Den ondsindede software misbruger loginoplysninger og udnytter en sårbarhed på Windows-systemer til videre spredning, konstaterer CFCS.

Hvis man oplever at blive ramt af en såkaldt malware, som er en ondartet software, skal man rette henvendelse til sit lokale politi, da der er tale om en kriminel handling.

Som virksomhed har man derudover mulighed for at rette henvendelse til CFCS gennem den frivillige underretningsordning.

Center for Cybersikkerhed samarbejder med blandt andet Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) om sagen.

Analysen af malwaren fortsætter, hvorfor myndighederne ikke har flere oplysninger om angrebet i øjeblikket.

Cyberangrebet spredte sig tirsdag i store dele af Europa - fra Rosneft i Moskva over regeringen i Ukraine til Maersk i København.

Over 80 virksomheder i Rusland og Ukraine blev ramt af en virus, som forårsagede adskillige computernedbrud.

Nogle steder blev der ifølge nyhedsbureauet Reuters udsendt meddelelser om, at computerne ville kunne åbnes igen, hvis der blev overført 300 dollar - knap 2000 kroner.

Ifølge it-ekspert Peter Kruse, der er medstifter af sikkerhedsfirmaet CSIS, minder tirsdagens angreb om det såkaldte Wannacry-angreb, der ramte hele verden for en god måneds tid siden.

Her krævede hackere også penge for at frigive de inficerede filer.

  • Sikkerhedsfirmaer: Nordkorea kan være involveret i hackerangreb
    Center for Cybersikkerhed (CFCS) konstaterer ud fra en foreløbig analyse, at tirsdagens cyberangreb handler om ransomware. Ordet er en kombination af de to engelske ord "ransom" (løsesum) og "software" (programkode). Foto: /ritzau/AP/Mark Schiefelbein/arkiv
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud