Annonce
Erhverv

Danskere indblandet i omfattende sag om millionsvindel

En række danske erhvervsfolk efterforskes af myndighederne i flere lande for formodet momssvindel for 540 millioner kroner. Det afslører Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, og Information i samarbejde med 35 europæiske medier fra samtlige EU-lande. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

En stribe danske erhvervsfolk efterforskes af myndigheder i flere lande for at deltage i formodet momssvindel.

En gruppe danske forretningsmænd er i centrum i en international sag om formodet momssvindel for 540 millioner kroner på det europæiske energimarked.

Det kan Information og Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, afsløre i samarbejde med en række udenlandske medier.

Sagen er en udløber af en række tidligere internationale svindelsager, hvor der ifølge myndighederne er snydt for milliarder af kroner.

I øjeblikket efterforsker myndighederne i flere lande blandt andet omfattende momssvindel med køb og salg af elektricitet.

I den forbindelse sidder en dansk statsborger fængslet i Polen for gennem selskabet Castor Energy at have medvirket til momssvindel for mere end en halv milliard kroner. Også syv andre unavngivne personer er tiltalt i Polen.

Det danskstyrede Castor Energy opererede gennem et kontorhotel i Oslo.

Her har myndighederne krævet over 100 millioner kroner beslaglagt og har givet en millionbøde i det, der betegnes som en af Norges største sager om hvidvask.

Der findes ingen opgørelser over, hvor meget der snydes med moms i Danmark.

Men momsekspert Søren Engers Pedersen fra revisionsfirmaet Baker Tilly anslår, at den danske stat hvert år mister godt fem milliarder kroner på organiseret momssnyd.

Han mener, at det er på tide, at politikerne i Danmark griber ind med en mere effektiv lovgivning, skriver Finans.

På europæisk plan bliver der ifølge det europæiske samarbejde Europol begået organiseret svindel med moms for mere end 373 milliarder kroner.

- Det her er ganske enkelt den største svindel, der findes i EU, siger Pedro Seixas Felivio, der er sektionschef i Europols kontor for økonomiske operationer og ejendomskriminalitet, til Information.

Den delvist mørklagte sag afsløres af i alt 35 europæiske medier i det international journalistsamarbejde Grand Theft Europe. Afsløringen er koordineret af den uafhængige tyske researchgruppe Correctiv.

Oplysningerne herfra kæder flere af de danske forretningsmænd sammen med en række milliardstore svindelsager i både Tyskland og Italien.

Samtidig forklarer flere kilder, at sagen med Castor Energy trækker tråde til et større netværk af de samme danske forretningsmænd, som bliver efterforsket af FBI i USA i forbindelse med organiseret svindel med moms i flere EU-lande.

  • PLUS PFS Tag magten over din pensionsopsparing
    En række danske erhvervsfolk efterforskes af myndighederne i flere lande for formodet momssvindel for 540 millioner kroner. Det afslører Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, og Information i samarbejde med 35 europæiske medier fra samtlige EU-lande. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder