Annonce
Erhverv

Danskernes appetit på flyrejser sætter rekord

Antallet af flyrejser fra danske lufthavne voksede med omkring fire procent i 2018. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

18,2 millioner passagerer rejste fra en dansk lufthavn i 2018. Langt de fleste fra Københavns Lufthavn.

Danskernes appetit på flyrejser voksede igen i 2018, hvor 18,2 millioner passagerer rejste fra danske lufthavne. Det er fire procent flere end året før.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- Det er det største antal passagerer fra danske lufthavne nogensinde, skriver Danmarks Statistik.

Langt størstedelen af rejserne var fra Københavns Lufthavn, hvor 15,1 million passagerer rejste fra sidste år.

Herefter følger Billund Lufthavn med 1,8 millioner afrejsende, Aalborg Lufthavn med omkring 800.000 og Aarhus Lufthavn med knap 250.000.

Ni ud af ti rejser fra de danske lufthavne har været til udlandet.

Den store appetit på rejser skal ses i kombination med, at det er billigt at flyve, og at det går godt i Danmark.

Det fortæller Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og følger luftfartsindustrien tæt.

- Vi har billige flybilletter, og dem kommer der stadig flere og flere af, og samtidig er der flere spændende destinationer af rejse til.

- Derudover er der godt gang i økonomien. Der er lav arbejdsløshed, og danskerne har flere penge mellem hænderne og lyst til at rejse ud og opleve verden, siger Jacob Pedersen.

Han påpeger, at flyrejser for mange ikke længere bare er en årlig begivenhed.

- Det er blevet normalt, at flyrejser ikke bare er til den årlige sommerferie. Der er måske også indlagt en vinterferie og et smut udenlands i efterårsferien.

- Rigtig mange er afsted flere gange om året, og ofte er det med fly, siger Jacob Pedersen.

Gennem de seneste år har der været meget politisk diskussion om den belastning, flyrejser har på klimaet, men det er indtil videre ikke noget, som er slået igennem på rejselysten.

- Det virker ikke til, at miljøbevidstheden er nået til de flyrejsendes pengepung.

- Der skal lægges nogle meget høje afgifter på flyrejser, hvis det skal have en effekt på rejselysten, vurderer Jacob Pedersen.

  • Danskernes appetit på flyrejser sætter rekord
    Antallet af flyrejser fra danske lufthavne voksede med omkring fire procent i 2018. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer