Annonce
Erhverv

Der er gode penge i energiforbedringer

Boligsælgere kan tjene godt på energiforbedringer af huset. På Frederiksberg kan der hentes en halv million.

Står du overfor at sælge dit hus, kan det være en god idé at tjekke, om der skal gennemføres energibesparende tiltag.

Boligkøberne betaler nemlig markant mere for et hus med lavt energiforbrug, viser en analyse i næsten 400 områder fra ejendomsmæglerkæden EDC

I gennemsnit bliver et almindeligt hus fra 1970'erne 172.000 kroner mere værd, hvis man efterisolerer, skifter døre og vinduer og udskifter til A-mærkede hvidevarer. Det svarer til 11 procent af boligens pris.

- For første gang har vi nu fået konkrete tal på, hvad energioptimering betyder for ejendommens værdi, siger Jan Nordmann, kommunikationschef i EDC.

- Og man behøver ikke at være professor i økonomi for at gennemskue, at det kan være en god investering, siger han.

Han understreger, at der de senere år er tale om er en særdeles markant udvikling i boligkøbernes fokusering på energibesparelser.

- For bare fem år siden gav et energioptimeret hus ikke noget af betydning på salgsprisen - det var bare et godt salgsargument. I dag ser vi over hele landet, at investeringen også afspejler sig i salgsprisen, siger Jan Nordmann.

De største værdiforøgelser opnår husejere på Frederiksberg, hvor huset forøger sin salgspris med 523.000 kroner, hvis man gennemfører energiforbedringer.

I den modsatte ende af skalaen finder vi Rødby og Padborg, hvor man ikke skal regne med mere end cirka 50.000 kroner i bonus.

Jan Nordmann peger på, at den store forskel naturligvis har noget med den generelle store forskel i boligpriser i de pågældende områder at gøre.

- Men det er da tankevækkende, at mens udgifterne til energiforbedringerne er tilnærmelsesvis ens, uanset om man bor i Rødby eller Frederiksberg, så er gevinsten mere end 10 gange højere på Frederiksberg, siger han.

Analysen er gennemført ved at lade ejendomsmæglere fra EDC vurdere prisen på to standardhuse fra 1970'erne i næsten 400 forskellige postnumre, hvor det ene har et G-energimærke, mens det andet har et C-mærke.

De to huse er i alle andre forhold - stand, størrelse, beliggenhed - ens, så prisforskellene alene kan henføres til energiforbedringerne.

/ritzau/

Annonce
Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Annonce
Annonce
112

Kraftig brand i gammel skole

Sport

NFH totalt ydmyget i Odense - DM-finalen er lysår væk

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Lolland

Over 250 nye medarbejdere: Fuld gang i ansættelserne på lokal kæmpefabrik

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland

Ombejlet bygning i spil: Nu skal politikerne træffe den endelige beslutning

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring