Annonce
Erhverv

Der tegner sig et ja til overenskomsten i lærerkredse

Hver fjerde lærerkredsformand er utilfreds med overenskomstaftalen, men anbefaler et ja, viser en rundspørge.

Over halvdelen af lærerkredsenes formænd anbefaler deres medlemmer at godkende overenskomstaftalen for lærerne.

Det viser en rundspørge, som Ritzau har foretaget.

I rundspørgen, der er sendt ud til alle lokale lærerkredse i Danmark, er kredsformændene blevet spurgt ind til deres tilfredshed med overenskomstaftalen, samt hvad de anbefaler deres medlemmer at stemme.

45 ud af 74 kredsformænd har svaret.

39 af dem anbefaler medlemmerne at stemme ja til aftalen, fire har ikke endeligt besluttet sig men læner mod et ja, og to ved det ikke endnu.

I overenskomstforhandlingerne har især lærernes arbejdstid været et vigtigt debatemne, og her nåede forhandlerne ikke en endelig aftale. I stedet skal en kommission vurdere, hvilke muligheder der er på området.

Det har der været utilfredshed over blandt lærerne, og i undersøgelsen angiver hver fjerde kredsformand utilfredshed med det indgåede forlig. Alligevel anbefaler ingen at stemme nej til aftalen.

En af de utilfredse kredsformænd, der anbefaler et ja, er Tina Beck-Nilsson, kredsformand i Greve Lærerforening.

- Jeg er skuffet, fordi vi havde jo håbet på noget bedre. Jeg er også fuldstændig overbevist om, at Anders (Bondo Kristensen, formand for Danmarks Lærerforening, red.) og de øvrige forhandlere har strakt sig så langt, som de overhovedet kunne for at skabe et resultat.

- Derfor anbefaler jeg mine medlemmer at stemme ja, fordi jeg tror ikke, at vi kan få et bedre resultat ved at gå i strejke, siger hun.

De kommende uger skal medlemmerne af Danmarks Lærerforening stemme om aftalen. Det besluttes med almindeligt flertal, om den godkendes eller forkastes.

Og det spiller en rolle, hvad de lokale kredsformænd anbefaler, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Mikkel Mailand.

- Det har en betydning, hvad kredsformændene anbefaler. Jeg vil tro, at medlemmerne lytter, så det kan påvirke resultatet.

- Det giver en indikation af, at Anders Bondo ikke er alene, når han skal ud og argumentere for det her, siger Mikkel Mailand.

Hvis Danmarks Lærerforeningen ender med at forkaste forliget, kan en konflikt tidligst bryde ud 11. juni.

Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet