Annonce
Erhverv

Detektivfirma: Danske Bank fyrede os af frygt for hvidvasksag

Danske Banks filial i Estland kan ifølge bankens egen rapport om sagen være brugt til at sende op mod 1500 milliarder mistænkelige kroner gennem banken.(Arkivfoto) Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters

I 2014 blev firmaet Parsifal fyret fra opgave om at undersøge mulig hvidvask gennem Danske Bank i Estland.

Da Danske Bank i 2014 bremsede en planlagt ekstern undersøgelse af hvidvask i bankens estiske filial, skete det angiveligt, fordi sagen var større end forventet og involverede daværende direktør Thomas Borgen.

Sådan lyder det fra Kim Danielsen, der dengang var kommerciel direktør i detektivfirmaet Parsifal, der havde fået til opgave at undersøge advarsler om hvidvask i Estland.

Det skriver Berlingske.

Kim Danielsen har været underlagt en tavshedsklausul, men har valgt at bryde den.

- Vi blev kaldt til møde og fik at vide, at vi var ude af sagen med øjeblikkelig virkning.

- Vi fik at vide, at sagen havde et større omfang end først vurderet og blandt andet også involverede Thomas Borgen, der var topchef dengang.

- Hans navn blev specifikt nævnt på mødet, siger Kim Danielsen til Berlingske.

Parsifal skulle tage til Estland og blandt andre interviewe briten Howard Wilkinson, der fra sit job i den estiske filial flere gange advarede Danske Bank-ledelsen om problemer med hvidvask.

Det blev imidlertid droppet kort før afrejse til Estland i foråret 2014.

Berlingske har været i kontakt med anonyme kilder med kendskab til processen internt i Danske Bank.

Derfra lyder det, at Parsifal blev droppet til opgaven, fordi det nystartede firma ikke var kompetent nok til at løfte opgaven. Derfor ville banken holde undersøgelsen internt.

Kim Danielsen siger, at Parsifal ikke blev præsenteret for den forklaring, da firmaet blev opsagt.

Parsifal havde i første omgang fået godkendt 300.000 kroner i starthonorar for undersøgelsen fra Danske Bank.

Danske Bank endte i 2017 med at starte en anden undersøgelse, som advokatfirmaet Bruun & Hjejle stod i spidsen for. Den endte med at koste 200 millioner kroner.

Danske Bank bekræfter, at Parsifal blev opsagt, men har ikke yderligere kommentarer.

Pressechef Kenni Leth skriver i en mail til Berlingske, at banken langt tidligere burde have reageret på advarslerne. Thomas Borgen oplyser via advokat, at han ikke har nogen kommentarer.

Parsifal gik konkurs i slutningen af 2015.

Link til artikel på Berlingskes hjemmeside
  • Copenhagen
    Danske Banks filial i Estland kan ifølge bankens egen rapport om sagen være brugt til at sende op mod 1500 milliarder mistænkelige kroner gennem banken.(Arkivfoto) Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet