Annonce
Erhverv

Direktørdatter overtager styringen af Harboes Bryggeri

Harboes Bryggeri har tirsdag præsenteret sit årsregnskab. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter et år med økonomisk tab i Harboes Bryggeri forlader den mangeårige direktør Bernhard Griese sin post.

Den 1. september bliver der skiftet ud i toppen af ledelsen i Harboes Bryggeri, der har hovedkvarter i Skælskør på Sydvestsjælland.

Efter 39 år i spidsen for bryggeriet giver administrerende direktør Bernhard Griese således stafetten videre til sin datter Karina Harboe Laursen.

Det oplyser virksomheden i en meddelelse.

- Jeg er stolt over nu at kunne videregive Harboes Bryggeri A/S til næste generation, siger Bernhard Griese i meddelelsen.

- Det er vigtigt for virksomheden, og dermed for mig, at den kultur og de stærke værdier, som Harboe bygger på, også bliver en del af fremtiden.

Annonceringen kommer samtidig med offentliggørelsen af Harboes Bryggeris regnskab for regnskabsåret 2018/2019.

Her fremgår det, at resultatet før skat blev et underskud på 10,3 millioner kroner mod et overskud på 4,5 millioner kroner året før.

Og efter skat udgjorde resultatet for 2018/2019 et underskud på 12,9 millioner kroner mod et overskud på 0,2 millioner kroner det foregående år.

Ifølge Harboes Bryggeri skyldes tabet en ekstraordinær nedskrivning på selskabets aktiviteter i Estland.

Her har bryggeriet besluttet at nedskrive værdien af sin investering i datterselskabet AS Viru Ölu med 11,5 millioner kroner.

Samtidig steg Harboes Bryggeris nettoomsætning for regnskabsåret 2018/2019 med 2,4 procent, da omsætningen blev øget fra 1338 millioner kroner året før til 1370 millioner kroner.

I forbindelse med årsregnskabet siger bestyrelsesformand Søren Stampe:

- Vi er naturligvis ikke tilfredse med et negativt resultat, men vi er tilfredse med, at koncernens omsætning stiger.

- Havde det ikke været for det skuffende resultat i forbindelse med vores aktiviteter i Estland, så havde vi leveret et positivt regnskab i tråd med vores oprindelige forventninger.

Den tiltrædende direktør, Karina Harboe Laursen, har haft forskellige topposter i Harboes Bryggeri. Hun har været medlem af selskabets bestyrelse i perioden 1998-2008 og igen siden 2014.

Hun har en bestyrelsesuddannelse fra Copenhagen Business School og har erfaring fra ledelse i andre brancher og som selvstændig og var i januar 2007 medstifter af modevirksomheden STRØM, hvor hun indtil efteråret 2018 har været en aktiv del af virksomhedens øverste ledelse.

Tidligere har Karina Harboe Laursen dyrket idræt på eliteniveau og har også en uddannelse som fysioterapeut.

Årsrapport fra Harboes Bryggeri A/S
  • Harboes Bryggeri A/S præsenterer årsregnskab
    Harboes Bryggeri har tirsdag præsenteret sit årsregnskab. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Sport

Gerts vanvittige løbe-projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen