DSB tilbage i plus efter IC4-oprydning

Efter et 2016, der bød på et underskud i milliardklasse, er DSB tilbage i plus. Det viser regnskabet for første halvår 2017.

DSB omsatte i halvåret for 5,1 milliarder kroner, og det blev til et resultat på 224 millioner kroner. I første halvår 2016 tabte DSB 350 millioner kroner, og hele året bød på en lussing på 1,7 milliarder kroner.

- Det forbedrede resultat kan primært henføres til reducerede afskrivninger på togmateriel og en nedgang i de finansielle omkostninger, skriver DSB.

Sidste år måtte DSB opgive at få noget fornuftigt ud af de IC4-togsæt, der var købt hos italienske Ansaldobreda, og besluttede at sende dem til skrot.

Derfor fjernede DSB værdien af togsættene fra sine regnskabsbøger, hvilket spillede en stor rolle i, at nedskrivninger kostede 2,7 milliarder kroner i året.

Mens regnskabstallene er bedre, så står passagerantallet for DSB stadig i stampe. I første halvår var der i alt 98,2 millioner rejser med DSB, et fald på 653.000 i forhold til samme periode i 2016.

Bag tallene ligger en uvant tendens, hvor antallet af S-togsrejser faldt med 1,1 million til 57,4 millioner mens fjern- og regionaltog gik frem.

- En stor del af faldet (i S-togstrafikken red.) skyldes flere sporarbejder i andet kvartal specielt på City-strækningen, hvilket påvirker hele S-togsnettet. Erfaringer fra tidligere sporarbejder viser, at nedgangen i antal rejser ikke er permanent, skriver DSB i regnskabet.

100.000 flere rejste med DSB til Sverige i halvåret efter første halvår 2016, der var præget af indførslen af id-kontrol.

Mens der altså er fremgang for DSB på det økonomiske plan, lurer en tung, sort sky i horisonten på den politiske scene. Et udbud af S-togstrafikken er nemlig i spil politisk.

- Et udbud af S-togsdriften vil medføre en væsentlig ændring af DSB's forretningsgrundlag. S-tog står for cirka 60 procent af DSB's passagerantal og cirka 28 procent af DSB's samlede passageromsætning.

- Hvis DSB ikke længere skal drive S-tog, vil der have store konsekvenser for økonomien i DSB, primært fordi S-togsdriften er overskudsgivende, skriver DSB.

Ifølge DSB's regnskab for første halvår gav S-togsdriften et overskud på 63 millioner kroner i første halvår, mens Øresundstraffikken og fjern- og regionaltog hver gav et underskud på en million kroner.