Annonce
Erhverv

DSV køber amerikansk transportfirma i milliardhandel

Transportvirksomheden DSV køber det amerikanske selskab UTI Worldwide for ni milliarder kroner.

Transport- og logistikkoncernen DSV har haft den store pengepung fremme og købt en større amerikansk transportvirksomhed.

Der er tale om UTI Worldwide, hvis 21.000 ansatte i 58 lande årligt skaber en omsætning på 3,9 milliarder dollar.

Prisen for selskabet er opgjort til 1,35 milliarder dollar, svarende til knap ni milliarder kroner.

I DSV mener man, at man på den måde har skabt et af verdens stærkeste transport- og logistiknetværk.

- Vi komplementerer hinanden godt inden for både forretningsaktiviteter og geografi.

- Sammen vil vi stå endnu stærkere og kunne udnytte de forretningsmæssige synergier samt større geografisk rækkevidde til gavn for aktionærer, kunder og ansatte, siger bestyrelsesformand Kurt K. Larsen.

Købet af UTI ventes at øge DSV's årlige omsætning med 50 procent. Den nye virksomhed vil have 44.000 ansatte i 84 lande.

De to selskaber var allerede i forhandlinger i december sidste år, men dengang kom der ikke nogen aftale ud af det. Senere har UTI haft problemer med indtjeningen, og aktiekursen er faldet.

DSV betaler UTI's aktionærer 7,1 dollar pr. aktie, hvilket svarer til en overpris på 50 procent i forhold til torsdagens lukkekurs og 34 procent, når man ser på den vægtede gennemsnitskurs for de seneste 30 dage.

Købet skal dog godkendes på en ekstraordinær generalforsamling, men UTI Worldwides bestyrelse anbefaler et ja, ligesom flere aktionærer allerede har tilkendegivet deres accept.

Aftalen kræver også godkendelse fra konkurrencemyndighederne, og derfor ventes købet først at kunne træde i kraft i begyndelsen af næste år.

DSV vurderer selv, at der vil gå to år, før selskabets indtjening bliver forbedret som følge af overtagelsen.

Nyheden om opkøbet resulterede fredag morgen i, at DSV-aktien steg omkring seks procent efter de første minutters handel.

Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem