Annonce
Erhverv

Ekspert: Finanstilsynets forhåndsgodkendelse ikke normal praksis

Det er ikke normal praksis, at Finanstilsynet forhåndsgodkender direktører i finansielle virksomheder.

Danske Bank ville have ansat den interne kandidat Jacob Aarup-Andersen som ny administrerende direktør i stedet for Thomas Borgen.

Det har banken dog droppet, da Finanstilsynet har rejst bekymring over hans erfaring. Det kunne betyde, at han ikke ville blive godkendt, og derfor har Danske Bank droppet ansøgningen.

Men i virkeligheden er det slet ikke Finanstilsynets opgave at forhåndsgodkende en direktør, siger Lars Krull, der er bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

- Det er absolut ikke normalt, at Finanstilsynet blander sig eller bliver involveret i, hvem der skal være direktør eller bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed, siger han.

Ifølge Lars Krull er normal praksis, at en virksomheds bestyrelse eller generalforsamling udpeger den eller de personer, man vil have ind i ledelsen.

Først derefter meddeler virksomheden til Finanstilsynet, hvem man har valgt.

Og hvis Finanstilsynet mener, at der er behov for det, kan det efterfølgende afvise dem. Men det sker meget sjældent, lyder det fra Lars Krull.

Derfor undrer det ham også, at Danske Bank denne gang har valgt at sende en kandidat til direktørposten til forhåndsgodkendelse.

- Min vurdering er, at Danske Banks bestyrelse har gjort det, fordi man ville dække sig af, så man ikke efterfølgende får at vide, at han ikke var god nok, siger Lars Krull.

Finanstilsynet vurderer normalt nye direktører og bestyrelsesmedlemmer efter de såkaldte "Fit and Proper"-regler.

Det handler om, at personer i ledelser skal leve op til en række krav såsom "egnethed og ærlighed" for at kunne bestride stillingen.

Virksomheden skal selv indsende information til Finanstilsynet, der så vurderer kandidaten ud fra reglerne.

Hvis en virksomhed beder Finanstilsynet om at forhåndsgodkende en direktør, risikerer man dog, at det sætter endnu højere krav til kandidaten, vurderer Lars Krull.

- Det er klart, at hvis de (Finanstilsynet, red.) skal forhåndsgodkende en person, skal de også lægge en standard, som de til enhver tid selv kan stå ved, siger han.

Danske Bank oplyser, at Jesper Nielsen er godkendt af Finanstilsynet til sin post som midlertidig administrerende direktør, mens Jacob Aarup-Andersen er godkendt til sit nuværende job som chef for Wealth Management.

Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem