Annonce
Erhverv

Endnu en lønningsdag forude

Claus Madelung, forretningsudvikler Business Lolland-Falster. Foto: Business Lolland-Falster

Store dele af erhvervslivet på Lolland-Falster har endnu ikke fået lønkompensation

En lang række virksomheder på Lolland-Falster, der under coronakrisen har søgt Erhvervsstyrelsen om lønkompensation, mangler fortsat at få udbetalt penge.

Det vurderer Claus Madelung, forretningsudvikler i Business Lolland-Falster, der i forbindelse med erhvervsfremmeorganisationens coronahotline, har løbende kontakt med en lang række af lokale virksomheder.

- Vi har ikke statistik på antallet af virksomheder, der ikke har modtaget lønkompensation endnu. Men billedet er blandet. En del af virksomhederne har fået udbetalt lønkompensation, men der er også en betragtelig del af virksomhederne, der har søgt lønkompensation, der endnu ikke har modtaget penge, fortæller Claus Madelung.

Det har medført, at mange af virksomhederne tidligere har haft kontakt til pengeinstitutterne for at få hjælp til at udbetale marts-lønnen.

- Nu venter endnu en lønningsdag om få dage, og der har flere virksomheder igen haft kontakt til pengeinstitutterne, vurderer Claus Madelung.

Arbejder på højtryk

Ifølge en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet fra torsdag i sidste uge har lidt over 25.000 virksomheder søgt om at få del i lønkompensationsordningen, og af dem har omtrent 14.500 enten fået udbetalt pengene eller modtager pengene inden for de kommende par dage.

Det svarer til cirka 57 procent af de virksomheder, som har søgt, lød det i pressemeddelelsen, hvori erhvervsminister Simon Kollerup (S) forsikrede, at Erhvervsstyrelsens medarbejdere arbejder på højtryk for at få behandlet alle ansøgninger.

- Der er måske nogle sager, der er ret enkle at behandle, hvor der er sket udbetaling. I andre mere komplicerede sager har Erhvervsstyrelsen bedt om yderligere oplysninger fra virksomheder. Det kan være en mulig forklaring, lyder det fra Claus Madelung, der understreger vigtigheden af, at lønkompensationen kommer til udbetaling hurtigst muligt.

- Man skal huske, at virksomhederne også selv har løbet en risiko ved at tilmelde sig ordningen, idet de ikke får dækket hele beløbet. Så at pengene lader vente på sig, skaber bare endnu et usikkerhedsmoment, siger han.

Claus Madelung oplyser i øvrigt, at fortsat ingen virksomheder har modtaget kompensation for faste udgifter.

- Så der er en stigende bekymring for, hvor lang tid endnu der går endnu, før kompensationerne bliver udbetalt, siger han.

Fra 1. maj kan der i øvrigt søges om, at den allerede indbetalte moms med frist 2. marts skal sendes retur til virksomhederne som et rentefrit lån.

Hvornår virksomhederne kan forvente at få udbetalt beløbet er uvist, men for at virksomheder hurtigt får udbetalt det beløb, der anmodes om, foreslås det, at Skatteforvaltningen skal udbetale beløbet så vidt muligt inden for fem bankdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre der er behov for at foretage kontrol af anmodningen.

Læs også artiklen "Omsætningen forsvandt 11. marts" i tirsdagens Folketidende.

  • Claus Madelung, forretningsudvikler Business Lolland-Falster. Foto: Business Lolland-Falster
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder