Annonce
Erhverv

Energihandelsselskab 33-doblede sit overskud sidste år

Sidste år var der meget store udsving på gaspriserne. (Arkivfoto). Foto: Stefan Sauer/Ritzau Scanpix
Store udsving på energimarkedet gav sidste år mulighed for store overskud blandt energihandlere.

Danske Nitor Energy er det seneste i rækken af energihandelsselskaber, der er kommet ud af 2022 med markante overskud. Mere præcist tjente selskabet 2,9 milliarder kroner før skat.

Det skriver erhvervsmediet Finans fredag, efter at det relativt nystartede selskab har offentliggjort sit årsregnskab.

Heraf fremgår det, at Nitor Energys overskud før skat i 2022 var 33 gange større end i 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Resultatet er markant højere end ventet på grund af de exceptionelle forhold på energimarkederne i 2022, skriver Nitor Energy i sit årsregnskab.

Energimarkedet fungerer ligesom markedet for aktier og andre varer, når strøm og gas købes og sælges på tværs af landegrænser.

Det sker på energibørser, hvor handlere forsøger at forudse udviklingen og dermed tjene penge på udsving i priserne. Sidste år var der meget store udsving.

Den administrerende direktør for Nitor Energy, Simon Birch Hansen, forklarer over for Finans resultatet med forholdene på markedet, og at selskabet er nyt og nu er kommet i gang.

Link til regnskab

- Det er vores første resultat, hvor vi er oppe i fulde omdrejninger. Sidste år var et interessant og udfordrende år på energimarkederne med stor usikkerhed, siger han til erhvervsmediet.

Selskabet blev grundlagt i 2017, men det første hele år med energihandel var 2021.

Nitor Energy, som har hovedsæde i Aarhus, øgede det gennemsnitlige antal medarbejdere fra 19 til 31 fra 2021 til 2022. Året sluttede med 47 ansatte.

Af regnskabet fremgår det, at der til medarbejderne i 2022 blev udbetalt omtrent 363 millioner kroner i løn.

- Dette års markante stigning i overskuddet har udløst en stor bonus, skriver Nitor Energy i sit regnskab.

- Bonusudbetalingerne er grunden til, at selskabets gennemsnitlige lønomkostninger er steget markant.

Netop bonusser og lønninger i branchen har været genstand for stor politisk diskussion efter sidste års udvikling.

Link til artikel hos Finans

Særligt en sag om tre energihandlere, som stod til bonusser på trecifrede millionbeløb i Energi Danmark, har fået stor opmærksomhed, efter at Finans har skrevet om historien.

/ritzau/

  • Nord Stream 2 - Pressure drop in gas pipeline
    Sidste år var der meget store udsving på gaspriserne. (Arkivfoto). Foto: Stefan Sauer/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze