Annonce
Erhverv

Estisk politi: Tidligere Danske Bank-chef kan være i livsfare

Danske Banks tidligere chef for den estiske afdeling, Aivar Rehe, kan ifølge det lokale politi være i livsfare. (Arkivfoto) Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters

Ifølge det estiske politi taler flere ting for, at Danske Banks tidligere estiske chef kan være i livsfare.

Den tidligere chef for Danske Banks estiske afdeling, som mandag forsvandt, kan være i livsfare.

Det fortæller Kristjan Lukk, der er talsmand for det estiske politi, tirsdag ifølge erhvervsmediet Bloomberg News.

Talsmanden henviser til det faktum, at den tidligere Danske Bank-chef, Aivar Rehe, mandag havde forladt sit hjem uden sin telefon eller sin hund.

Ifølge politiet forlod Aivar Rehe sit hjem omkring klokken 10 mandag lokal tid, hvor han var iført et sort joggingsæt.

Da han ikke vendte hjem igen, kontaktede hans familie politiet, som derefter begyndte at eftersøge ham.

Kristjan Lukk fra politiet oplyser, at eftersøgningen for nuværende er centreret omkring det område, hvor Aivar Rehes hus ligger.

- Der er et ret stort skovområde, og vi har endnu ikke fået undersøgt det hele.

- Vi har fået nogle enkelte henvendelser fra befolkningen, som kan indikere, at han blev set andre steder i Tallinn, som vi tjekkede i går (mandag, red.), men som ikke kastede noget af sig, siger Kristjan Lukk til Bloomberg News.

Det estiske politi har ikke grund til at tro, at Aivar Rehe har forladt Estland.

56-årige Aivar Rehe var chef i Danske Banks estiske afdeling i perioden 2006 til 2015.

Den estiske afdeling var centrum for den formodede hvidvasksag, der fandt sted fra 2007 til 2015, og som behandles af myndighederne i flere lande.

Esteren var chef for filialen, der havde flere hundrede medarbejdere. Det var i en lille afdeling for udenlandske kunder - non-resident - at den mistænkte hvidvask skete.

Afdelingen havde flere tusinde kunder, der sendte endog meget store beløb gennem filialen og til vestlige banker. Det er de pengestrømme, der mistænkes for en stor dels vedkommende at være hvidvask.

Aivar Rehe har afvist ethvert kendskab til nogen form for hvidvask i Danske Bank og har ikke været mistænkt af politiet, skriver Bloomberg News.

Link til artikel hos Bloomberg News
  • FILE PHOTO: General view of the Danske Bank building in Copenhagen
    Danske Banks tidligere chef for den estiske afdeling, Aivar Rehe, kan ifølge det lokale politi være i livsfare. (Arkivfoto) Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies