Vedtaget forslag om biobrændstoffer bliver kaldt "skridt i den rigtige retning" og "elendigt kompromis".
EU-Parlamentet har tirsdag vedtaget et forslag om biobrændstoffer, men det er ikke ambitiøst nok, lyder det fra flere sider.
- Hvad vi opnåede i dag er ikke et perfekt resultat, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi vil blive ved med at kæmpe, siger den finske EU-parlamentariker Nils Torvalds, der er ordfører på forslaget og med i den liberale gruppe i parlamentet.
Et af EU's mål for 2020 er, at 10 procent af transportsektorens brændstofforbrug skal komme fra vedvarende energiformer.
I forslaget, der blev stemt igennem tirsdag, står der, at maksimum syv procent af de 10 procent må komme fra 1. generations-biobrændstof.
Biobrændstof af førstegeneration produceres ofte af afgrøder fra jord, som kunne bruges til at producere mad. Samtidig er CO2-regnskabet ikke bæredygtigt, og derfor bliver det ofte kritiseret.
2. generations-biobrændstof produceres derimod af affald og biprodukter fra fødevareproduktion samt for eksempelvis tang.
I forslaget står der også, at 0,5 procent skal komme fra 2. generations-biobrændstof. Men det er ikke et bindende mål.
Forslaget skuffer den danske EU-parlamentariker Jens Rohde (V), som kalder det et "elendigt kompromis".
- Det er bedre at have en ramme end slet ingen, hvis vi skal gøre os håb om fremtidige investeringer i 2. generations-biobrændstof. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at Venstre langt fra er tilfreds, siger han i en skriftlig kommentar.
Morten Helveg, EU-parlamentariker for Radikale Venstre, er heller ikke begejstret, men kalder det "skridt i den rigtige retning".
- Det vigtigste i den her sag er, at vi får begrænset brugen af de farligere biobrændsler. Vi ville gerne sikre en bedre overgang fra gamle biobrændstoffer til biobrændstoffer, der er langt bedre for miljøet, men det lykkedes desværre ikke helt, siger han.
Forslaget mangler at blive godkendt af medlemslandene, men det forventes at være en formalitet.