Annonce
Erhverv

EU vil gøre det lettere for virksomheder at rejse penge

Kapitalen skal flyde mere frit i EU til gavn for virksomheder, der har svært ved at låne penge i banken.

Mindre og mellemstore danske og andre europæiske virksomheder skal have nemmere ved at rejse penge, når de vil investere for at skabe vækst og flere arbejdspladser.

Det er formålet med en ny handlingsplan, som EU-Kommissionen onsdag har vedtaget for at sætte mere skub i EU's indre pengemarked.

Selv om kapitalens frie bevægelighed er en af de grundlæggende idéer bag EU-samarbejdet, ser EU-Kommissionen stadig mange regler, der blokerer for et bedre fungerende pengemarked i EU.

Og problemet er blandt andet, at mange europæiske virksomheder - især i startfasen - har svært ved at låne penge i banken.

Derfor skal der mere gang i finansiering fra kapitalmarkeder, venturekapital, crowdfunding og andre kapitalforvaltere som supplement til bankerne.

- Jeg vil nedbryde barrierer, så kapitalen nemmere kan flyde frit mellem alle 28 medlemslande, siger EU-kommissæren med ansvar for den såkaldte kapitalmarkedsunion, Jonathan Hill.

Et af de nye tiltag er at få genåbnet for en finansieringsform, der kaldes securitisering, hvor for eksempel en bank samler en række typer lån i puljer med forskellige risici, som investorer derefter kan købe sig ind i.

Det er en metode, der kan fremkalde kuldegysninger hos mange, fordi dårlige amerikanske boliglån til husejere med lav kreditværdighed - de såkaldte subprimelån - kom med i den slags puljer i USA i tilløbet til finanskrisen.

Men Jonathan Hill er ikke bekymret over forhistorien, for europæisk securitisering har et meget bedre ry end amerikansk, mener han.

- Hele processen er blevet forurenet af, hvad der skete i USA, siger Hill og tilføjer, at EU-Kommissionens udspil bygger på råd fra forsigtige og konservative institutioner som blandt andre Den Europæiske Centralbank.

- Det giver mig stor tillid til, at vi handler på et stærkt og solidt grundlag, siger han og understreger, at de nye regler skal være simple, gennemsigtige og standardiserede og underlagt en ordentlig kontrol.

Hvis de europæiske kapitalmarkeder havde fungeret lige så godt som de amerikanske, kunne europæiske virksomheder ifølge EU-Kommissionen have haft adgang til 90 milliarder euro - 675 milliarder kroner - i ekstra finansiering over de seneste fem år.

- Så det her er ikke abstrakt, det er meget praktisk. Det handler om at låse op for opsparinger og få dem i arbejde til gavn for væksten, siger Jonathan Hill.

Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem