Annonce
Erhverv

EU vil kigge milliardstort Danfoss-køb efter i sømmene

Danfoss er nok særlig kendt for at producere termostater til radiatorer. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kommission frygter, at Danfoss' milliardstore køb af Eatons hydraulikforretning vil begrænse konkurrencen.

EU-Kommissionen åbner en "tilbundsgående" undersøgelse af Danfoss' overtagelse af irske Eaton. Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Købet, der omfatter Eatons hydraulikforretning, blev annonceret i januar og løber op i 3,3 milliarder dollar - eller mere end 20 milliarder kroner.

Hydrauliske komponenter er for eksempel pumper og andet, der bruges i systemer, som sætter en maskine i bevægelse - for eksempel en motor.

Overtagelsen var betinget af de relevante myndigheders godkendelse. Og nu vil EU-Kommissionen altså granske den yderligere.

Det skyldes, at EU-Kommissionen er bekymret for, at overtagelsen kan begrænse konkurrencen på markedet.

En indledende undersøgelse har skabt bekymring for, at overtagelsen kan føre til højere priser.

Både Danfoss og Eaton er nemlig "stærke aktører" på markedet for hydrauliske komponenter.

Ifølge EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har producenter af maskiner brug for adgang til komponenterne til rimelige priser. Ellers vil de ikke kunne udvikle sig.

- Vi har indledt en tilbundsgående undersøgelse for omhyggeligt at vurdere, om transaktionen kan føre til negative virkninger for konkurrencen og til færre valgmuligheder og højere priser for de europæiske kunder, siger hun i meddelelsen.

Mikkel Thrane, pressechef i Danfoss, fortæller, at det er meget normal procedure ved store opkøb.

- Vi vil selvfølgelig bistå kommissionen med de oplysninger, de har brug for, siger han.

Kommissionen vurderer fusioner og overtagelser af store virksomheder. Langt de fleste godkendes efter en rutinemæssig gennemgang.

Der kan dog også startes en undersøgelse. Kommissionen har 25 dage til at beslutte, om det skal ske.

Det har den altså nu gjort. Nu har kommissionen 90 dage til at træffe en afgørelse. Det vil sige indtil 3. februar 2021.

Eaton havde sidste år et salg på 2,2 milliarder dollar og 11.000 ansatte. Danfoss havde til sammenligning et salg på syv milliarder dollar og cirka 28.000 ansatte.

  • Radiator med termostatventil
    Danfoss er nok særlig kendt for at producere termostater til radiatorer. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies