Annonce
Erhverv

Fagforeningsmand skal genskabe tillid til omstridt a-kasse

Akademikernes A-kasse har skiftet store dele af direktion og bestyrelse, efter at det blev afsløret, at tidligere direktør Michael Valentin havde modtaget dyre vinrejser fra a-kassens vinleverandør og fået betalt private middage af a-kassen. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Akademikernes A-kasse har ansat Villy Dyhr som ny direktør. Han kommer fra fagforbundet HK.

Akademikernes A-kasse, der har været i modvind efter en sag om misbrug af medlemmernes penge, har ansat Villy Dyhr som ny direktør.

Han kommer fra en stilling som forbundssekretær i HK og har desuden tidligere været i blandt andet Forbrugerrådet Tænk og Ørsted.

Hans første opgave bliver at genoprette tilliden til a-kassen, der i forlængelse af sagen har skiftet ud på en række poster i direktion og bestyrelse.

- Først og fremmest er Villy Dyhr et dygtigt fagligt menneske, som kommer med en baggrund i fagbevægelsen og dermed en forståelse for, hvad det vil sige at skulle stå i spidsen for Danmarks største a-kasse, siger formand Thomas Damkjær Petersen.

- Dernæst har Villy Dyhr en høj grad af integritet. Det er der brug for i dette job på nuværende tidspunkt, hvor tilliden til AKA skal genskabes, siger han i en meddelelse.

I september blev a-kassens daværende direktør, Michael Valentin, fyret.

Ekstra Bladet havde blandt andet havde afsløret, at han havde modtaget dyre vinrejser fra a-kassens vinleverandør. Desuden havde han fået betalt private middage af a-kassen.

Efterfølgende stoppede en række medlemmer og flere chefer i a-kassen.

En undersøgelse har vist, at medlemmernes penge er blevet misbrugt. Den blev lavet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Michael Valentin er derfor blevet anmeldt til politiet. A-kassen har desuden rejst et krav om at få pengene betalt tilbage.

Villy Dyhr, der er gift med SF-formand Pia Olsen Dyhr, ser frem til at stå i spidsen for de 245.000 medlemmer.

- Min første opgave bliver at genskabe et tillidsfuldt samarbejde mellem AKA's ledelse og ansatte. Og så skal vi sammen fortsætte med at arbejde for, at AKA skal være Danmarks bedste og mest veldrevne A-kasse, siger han i en meddelelse.

Villy Dyhr tiltræder i sit nye job 1. maj.

  • NIELS AHLMANN OLESEN
    Akademikernes A-kasse har skiftet store dele af direktion og bestyrelse, efter at det blev afsløret, at tidligere direktør Michael Valentin havde modtaget dyre vinrejser fra a-kassens vinleverandør og fået betalt private middage af a-kassen. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet