Annonce
Erhverv

FBC rekrutterer lærlinge lokalt

Hos Fehmarn Belt Contractors er flere forskellige faggrupper repræsenteret blandt lærlingene. Fra venstre er det Ida Skaaning, kandidatstuderende, Helle Aagaard, HR-koordinator og elevansvarlig hos FBC, Kathrine Larsen, kontorelev og Mads Nielsen, lager- og logistiklærling. Foto: Claus Hansen

Fehmarn Belt Contractors, FBC, har, når de nuværende lærlinge hos FBC er færdiguddannede, opfyldt forpligtelse til at uddanne 15 årsværk lærlinge.

Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen skal bidrage til uddannelse af i alt 500 årsværk lærlinge i byggefasen.

Dermed har bygherren Femern A/S et ønske om at bidrage til beskæftigelse af både lærlinge inden for de håndværksmæssige fag, praktikanter samt kontorelever.

Derfor er der for de store anlægskontrakter i forbindelse med byggeriet af den faste forbindelse stillet krav om i alt 500 praktikårsværk.

Kravet er udmøntet i form af måltal for praktikårsværk i alle relevante udbud og kontrakter.

Målsætningen skal ses i lyset af vigtigheden af at opnå kvalitet i uddannelsen for den enkelte lærling.

Hos Femern A/S selv og hos de øvrige entreprenørkonsortier samt mindre entreprenører stilles der også krav om praktikpladser.

Hos netop entreprenørkonsortiet Fehmarn Belt Contractors, FBC, der blandt andet etablerer arbejdshavne på både dansk og tysk side, ny kystlinje på Sydlolland og graver tunnelrenden, har man opfyldt krav om 15 lærlinge årsværk, når de nuværende lærlinge hos FBC er færdiguddannede.

Det oplyser Helle Aagaard, HR-koordinator og elevansvarlig hos FBC.

- Vi uddanner lærlinge og elever indenfor så forskellige fagområder som kontor, lager og logistik, maskinoperatør og service. Derfor er vi glade for nu at kunne konstatere, at FBC har opfyldt sin forpligtelse til at uddanne lærlinge, fortæller Hele Aagaard.

- Vi har mange meget forskellige funktioner, og derfor har det også været vigtigt for os at uddanne meget bredt, tilføjer hun.

Det har ifølge Helle Aagaard også været vigtigt for entreprenørkonsortiet, at det er lokale, der bliver uddannet.

- Vi vil meget gerne bidrage til at uddanne så lokalt som muligt, fordi vi gerne vil bidrage til at løfte arbejdsstyrken i det lokalområde, vi er en del af, siger hun.

- Det har ikke været alle, der har kunne se sig selv flytte til området. Men vi har opnået et godt match med flere, som er opvokset lokalt, tager uddannelse udenfor landsdelen for så at vende tilbage til landsdelen, siger Helle Aagaard.

Selvom FBC på nuværende tidspunkt er i gang med at uddanne de lærlinge, som de er forpligtet til, så vil Helle Aagaard ikke afvise at ansætte flere lærlinge.

- Vi er åbne overfor at tage flere lærlinge. Man kan altid kontakte os uopfordret via vores hjemmeside for at høre om mulighederne, siger Helle Aagaard.

27-årige Ida Skaaning er i gang med en kandidat i international virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet, SDU, i Odense. Hun er som led i sin uddannelse i praktik hos FBC. Foto: Claus Hansen

En uforudsigelig hverdag

Man skal være omstillingsparat for at være under uddannelse hos Fehmarn Belt Contractors, FBC, lyder det.

Det er et bredt felt af fagområder, som entreprenørkonsortiet Fehmarn Belt Contractors, FBC, uddanner indenfor.

Det er indenfor så forskellige fagområder som kontor, lager og logistik, maskinoperatør og service.

For 28-årige Mads Nielsen fra Nykøbing F., der er lager- og logistiklærling, er det en drøm, der er gået i opfyldelse at arbejde på Femern Bælt-projektet.

- Det er superfedt. Der er ikke to dage, der ligner hinanden. Nogle dage, så sker der mange ting på én gang, og så skal man bare være klar til at sende de ting ud til skibene, som de skal bruge, fortæller Mads Nielsen, der giver udtryk for, at det for ham betyder meget at være med på Femern-projektet.

- Jeg lærer mange forskellige ting i forhold til lager- og logistik, som jeg ikke er sikker på, at jeg ville lære andre steder. Jeg håber dog også, at jeg kan blive ansat i forbindelse med Femern-projektet, når jeg er udlært, siger han.

Mads Nielsen er færdiguddannet i august 2022.

For 21-årige Kathrine Larsen fra Nykøbing F., der er i gang med en to-årig kontoruddannelse hos FBC, er det afgørende at være en del af et internationalt miljø hos FBC, hvor hovedsproget er engelsk.

- Jeg drømmer om en karriere i udlandet, og derfor tror jeg, at FBC er det helt rigtige sted at uddanne mig ikke mindst på grund af de sproglige kompetencer, jeg tilegner mig, siger hun.

Også Kathrine Larsen giver udtryk for, at hendes hverdag er alsidig.

- Nogle dage skal der jongleres med mange opgaver på én gang, og der er mange ad hoc-opgaver hele tiden, siger hun.

Kathrine Larsen giver også udtryk for, at hun sagtens kan forestille sig at rejse med virksomhederne Van Oord og Boskalis, der står bag FBC, ud i verden på andre store projekter.

Hun er færdiguddannet hos FBC i juli 2022.

27-årige Ida Skaaning fra Stokkemarke er netop nu i gang med en kandidat i international virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet, SDU, i Odense.

- Jeg er en af dem, der er rejst ud for at uddanne mig men gerne vil bo og arbejde på Lolland-Falster, fortæller Ida Skaaning.

Hun er som led i sin uddannelse i praktik hos FBC og skal i juni aflevere sin kandidatafhandling om sin tid i FBC.

- Det er en meget dynamisk hverdag, hvor man skal være omstillingsparat. Vi skal hele tiden navigere i, at der fra den ene dag til den anden sker noget nyt, vi skal forholde os til, siger Ida Skaaning, der glæder sig over muligheden over at smage på virkeligheden, som hun udtrykker det.

- Især fordi jeg oplever, at jeg ikke bliver opfattet som praktikant, men faktisk som en del af teamet, slår hun fast.

28-årige Mads Nielsen er lager- og logistiklærling. Han er færdiguddannet i august 2022. Foto: Claus Hansen
21-årige Kathrine Larsen er kontorelev og drømmer om en karriere i udlandet. Foto: Claus Hansen
Helle Aagaard, HR-koordinator og elevansvarlig hos FBC, afviser ikke at uddanne flere lærlinge, end FBC er forpligtet til. Foto: Claus Hansen
  • Hos Fehmarn Belt Contractors er flere forskellige faggrupper repræsenteret blandt lærlingene. Fra venstre er det Ida Skaaning, kandidatstuderende, Helle Aagaard, HR-koordinator og elevansvarlig hos FBC, Kathrine Larsen, kontorelev og Mads Nielsen, lager- og logistiklærling. Foto: Claus Hansen
  • 27-årige Ida Skaaning er i gang med en kandidat i international virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet, SDU, i Odense. Hun er som led i sin uddannelse i praktik hos FBC. Foto: Claus Hansen
  • 28-årige Mads Nielsen er lager- og logistiklærling. Han er færdiguddannet i august 2022. Foto: Claus Hansen
  • 21-årige Kathrine Larsen er kontorelev og drømmer om en karriere i udlandet. Foto: Claus Hansen
  • Helle Aagaard, HR-koordinator og elevansvarlig hos FBC, afviser ikke at uddanne flere lærlinge, end FBC er forpligtet til. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang