Investorerne afregner nu med FCK ved kasse ét. Aktien falder massivt efter nederlag mod tjekkiske mestre.
Som om de røde ører og tømmermændene ikke var nok for fodboldholdet FCK efter nederlaget mod de tjekkiske mestre Viktoria Plzen.
Nu straffer investorerne også de danske fodboldmestre med massive fald i aktiekursen.
FCK tirsdag aften det første opgør om at komme videre i gruppespillet i Champions League med 1-3.
Og nu tager klubbens aktier så en gevaldig rutsjetur med fald på op til 13 procent til kurs 81.
Det barberer 120 millioner kroner af Parkens børsværdi og sender fodboldaktien på vej mod det største kursfald siden december 2009, skriver Ritzau Finans.
FCK skal igen møde Viktoria Plzen på onsdag i returopgøret. Og der venter en svær opgave for at vende det smertelige nederlag til noget positivt i forsøget på at gå videre til Champions League.
Alt tyder på, at klubben må vinke farvel til de mange millioner, der automatisk ligger i at spille i den fineste turnering blandt fodboldhold og tage til takke med en plads i den sekundære turnering, Europa League.
/ritzau/