Annonce
Erhverv

USA's centralbank fastholder renten efter 15 måneders stigninger

Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret, og beskæftigelsen er så høj som muligt, samtidig med at priserne udvikler sig stabilt. Foto: Leah Millis/Reuters
Efter rentestigninger lader USA's centralbank renten forblive uændret. Det ventes dog ikke at holde året ud.

Den amerikanske centralbank lader onsdag renten forblive uændret efter 15 måneder med rentestigninger som led i kampen mod inflation.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed forbliver den toneangivende rente i et interval på mellem 5,00 og 5,25 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der ventes dog yderligere stigninger senere på året.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, ser det som et tegn på, at de mange renteforhøjelser har haft en effekt, men også at centralbanken vil se tiden an.

- Alligevel markerer dagens manglende tryk på renteknappen, at man er nogenlunde fortrøstningsfuld om, at kampen mod den højeste inflation i 40 år er på rette vej til at blive vundet - uden dog at være for selvsikker, siger han i en skriftlig kommentar.

Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret. Høj inflation har over en længere periode været et stort problem mange steder.

For at bekæmpe inflationen kan banken hæve renten og dermed forhøje prisen på at låne penge og investere.

Dermed forsøger man at lægge en dæmper på økonomien og inflationen, men risikoen er, at det lægger for stor en dæmper på økonomien.

Det er netop den balancegang, centralbanken forsøger at gå, forklarer Kristian Skriver, seniorøkonom hos Dansk Erhverv.

- Fed (centralbanken, red.) ønsker at undgå en hård landing for amerikansk økonomi, og flere renteforhøjelser øger risikoen for recession, siger han i en skriftlig kommentar.

- På den anden side skal Fed have hånd om det store underliggende prispres. Det er en balancegang, som nærmest er mulig at ramme perfekt, fortsætter han.

Dagens rentemeddelelse gjorde en ende på en stime med ti på hinanden følgende rentestigninger.

De har været indført siden marts 2022 som en reaktion på den højeste inflation i 40 år. Fire gange sidste år hævede den amerikanske centralbank endda renten med 0,75 procentpoint, skriver Reuters.

De amerikanske aktiemarkeder har umiddelbart reageret på onsdagens melding med fald.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Federal Reserve building is pictured in Washington
    Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret, og beskæftigelsen er så høj som muligt, samtidig med at priserne udvikler sig stabilt. Foto: Leah Millis/Reuters
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder